Annonce
Den lille Avis

Trods corona og andre udfordringer: Kartoffelmelcentralen KMC klarede skærene

KMC's formand Peter C. Petersen var ganske tilfreds med regnskabet fra kartoffelmelcentralen. Foto: KMC
KMC fasthold omsætning og tjente også penge - omend ikke så mange som forrige regnskabsår.

Brande: Kartoffelmelcentralen KMC i Brande formåede trods coronaen at fastholde sin omsætning i regnskabsåret 2020/21. Omsætningen blev på 2,078 milliarder kroner, hvilket er på samme niveau som året inden. Det ordinære resultat efter skat udgjorde 158 millioner kroner, hvilket er noget lavere end sidste års rekord-resultat på 215 mio. kr.

KMC’s formand Peter C. Petersen kunne på virksomhedens generalforsamling den 19. november fortælle, at årets regnskab gav et ”tilfredsstillende resultat under vanskelige forhold”.

Han henviste til, at afsætningen i store perioder var vigende på grund af corona-pandemien, og hvor corona-restriktioner, fragtudfordringer og Brexit gjorde hverdagen mere end vanskelig for medarbejderne hos KMC.

Resultatnedgangen var forventet og skyldes lavere verdensmarkedspriser på kartoffelstivelse samt voldsomt stigende logistikomkostninger på specielt oversøisk fragt.

Annonce

Stor investering i fabrik

Formanden kunne berette, at virksomheden i årets løb tog den seneste produktionsudvidelse på KMC Derivat fabrikken i brug. Det var en investering på godt 120 millioner kr. Denne øgede produktions-kapacitet understøtter virksomhedens strategiske fokus på forædlede produkter.
KMC’s aktiviteter inden for pulverproduktion fortsatte de gode takter fra de seneste år, hvor produktionskapaciteten har været 100 procent udnyttet. Den gode produktionsøkonomi sammen med markedsudviklingen har betydet, at sidste års rekordniveau for afregningsprisen på pulverkartofler igen blev slået i 2020/21.

Der er oprettet en bedre balance imellem udbud og efterspørgsel på verdensmarkedet for kartoffelstivelse. Men situationen med høje priser for søfragt, diesel, el og gas samt nu også kraftigt stigende gødningspriser gør dog, at der også i det kommende regnskabsår skal arbejdes hårdt for at bevare og udbygge den nuværende position i markedet, understregede Peter C. Petersen.

KMC ejes i fællesskab af de tre danske kartoffelmelsfabrikker "Midtjylland" i Brande, "Sønderjylland" i Toftlund og "Karup Kartoffelmelsfabrik" i Karup. Virksomheden er førende inden for produktion, udvikling og salg af kartoffelbaserede ingredienser til fødevareindustrien. 94 procent af produktionen bliver eksporteret til over 80 lande i verden.

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Pas på fælderne ved de afdragsfrie lån

Annonce
Annonce
Den lille Avis

Jul på museet i den gamle skovridergård

Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Ældrerådet er på plads

Den lille Avis

Lær de fem erotiske sprog og giv parforholdet et boost

Den lille Avis

Eksplosioner og gift i landsbyhave: Kendt ægtepar ramt af groft hærværk gentagne gange

Den lille Avis

Advarsel fra afgående politiker: Fare for demokratisk underskud i små bysamfund

Den lille Avis

Nogen vandt, og andre tabte: Politisk kabale med nye udvalg faldt på plads

Den lille Avis

Vikinge-musik skal spilles i Nørre Snede

Den lille Avis

Nu har ambulancen fundet sin plads. Den bliver på brandstationen

Den lille Avis

Håndbold-drama på hjemmebane

Den lille Avis

Trods corona og andre udfordringer: Kartoffelmelcentralen KMC klarede skærene

Den lille Avis

Fire byer dystede ihærdigt om at gå og cykle længst

Den lille Avis

Fjernvarmen bliver dyrere næste år i Nørre Snede

Den lille Avis

Ung racerkører kåret som et af årets store talenter i dansk motorsport

Den lille Avis

Velkendt værtshus får nye forpagtere, der gerne vil have gang i musikken igen

Den lille Avis

Bevar den midtjyske natur - også Harrild Hede

Den lille Avis

Ejstrupholmer blev topscorer ved ældrerådsvalget

Den lille Avis

Hjerteløbere reddede ældre kvindes liv - nu skal der uddannes flere hjerteløbere

Den lille Avis

Små byer mistede byrådsmedlemmer, men de vil ikke lade sig synke hen i politisk glemsel

Den lille Avis

Her er det nye regionsråd

Den lille Avis

Lykken tilsmilede ikke alle de små partier og lister

Den lille Avis

Kendte kunstværker får nye adresser: Skulpturer, gavlbilleder og figurer genplaceres

Den lille Avis

DF slap nådigt, men mistede et mandat

Annonce