Annonce
Den lille Avis

Tyve stjal træ for 1,2 millioner kroner

Træ er ikke helt billigt nu om dage, så det løb op i cirka 1,2 millioner kroner, da to mænd i løbet af halvandet år stjal træ fra Palsgaard Spær A/S i Hampen. Arkivfoto: Martin Ravn
Politiet er ved at afslutte en stor sag om omfattende træ-tyveri fra Palsgaard Spær A/S ved Hampen.

Hampen: I løbet af en periode på halvandet år lykkedes det to mænd at stjæle træ til en værdi af 1,2 millioner kroner fra virksomheden Palsgaard Spær A/S på Palsgårdvej 5 i Hampen.

Det omfattende træ-tyveri er sket i perioden fra januar 2019 til maj 2020, men sagen har ikke været for retten endnu. Foreløbig har politiet sigtet to mænd for tyverierne, en 37-årig mand og en 32-årig mand, begge bosiddende i Ikast-Brande Kommune.

Endnu en mand mistænkes for at have optrådt som hæler ved at modtage og videresælge træet, oplyser politikommissær Henning Præstegaard fra Midt- og Vestjyllands Politi.

Der har været en omfattende efterforskning, da sagen blev anmeldt helt tilbage i maj 2020. Men nu nærmer sagen sig retten. Henning Præstegaard oplyser, at der undervejs er kommet nogle supplerende oplysninger, og at politiet nu er ved at samle det sidste materiale, som kan sendes til anklagemyndigheden efter påske. Der er endnu ikke fastsat en dato for retssagen.

Annonce

Tilknytning til virksomheden

Ifølge politiet drejer sig sig om en større mængde brædder og planker, der er blevet stjålet.

Præcis hvordan tyveriet er foregået, kan Henning Præstegaard ikke komme nærmere ind på, men han oplyser, at de to sigtede mænd har en tilknytning til Palsgaard Spær A/S.

- Det er nogen med tilknytning til virksomheden, og det er folk, der kender stedet. Det sker desværre af og til, at nogen stjæler deres arbejdsplads. Min vurdering er, at virksomheden har så store mængder træ, at man ikke hver dag har gjort op, hvad man har haft på lager, og det er måske det, som gerningsmændene har udnyttet. Tyveriet er jo sket over en periode på halvandet år, siger politikommissæren.

Som nævnt er der også en tredje mand involveret i sagen:

- Vi har fat i en mand, der er mistænkt for at have købt noget af alt det her træ, og det er ham, vi efterforsker yderligere, tilføjer han.

Annonce

Tyverier fra skovene

Sagen fra Palsgaard Spær er ret usædvanlig på grund af mængden og beløbet, men træ-tyverier er ikke et ukendt fænomen på egnen. Således sker det at der bliver stjålet træ fra stakke og stabler i plantagerne.

Således blev en større mængde træ fra Gludsted Plantage i juledagene stjålet fra adressen Palsgårdvej 9 ved Hampen. Der var tale om en stak træ på hele 116 kubikmeter, der tilhørte Miljø- og Fødevareministeriet. Denne stak havde en værdi af godt 29.000 kroner.

- Det er typisk i fyringssæsonen, at der forsvinder sådan nogle stakke i skovene. Det tager jo ikke lang tid at læsse et læs træ, hvis man har en lastbil med kran, siger Henning Præstegaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Den lille Avis

Skov-vandring ved skovmuseum

Den lille Avis

19-årig bestod svendeprøven

Annonce