Annonce
Digeposten

1700 gratis bægre is skiftede ejer

1700 bægre is delte Maria Degn Clausen og hendes medarbejdere ud sidste tirsdag. Arkivfoto
Annonce

Lakolk: Is er populært. Især på en varm sommerdag. Men en frisk forårsdag er der også stor efterspørgsel på is. Især hvis den er gratis. Det var lige, hvad den var sidste tirsdag hos Café Fru Dax i Lakolk. Og det lokkede folk til.

- Vi delte 1700 bægre is ud, hvor der kunne vælges mellem to valgmuligheder, siger Maria Degn Clausen, indehaver af Café Fru Dax:

- Der var 1600 personer, som smagte på isen, så nogle gik to gange, for at smage de to muligheder.

De 1700 bægre er 500 bægre flere end sidste år, hvor der også blev delt is ud gratis.

- Vi kan se, at folk laver en udflugt ud af det. De kommer også for at spise og laver måske noget andet i mellemtiden og kommer så tilbage efter is. Det er en hyggelig dag for mange. Der var både nye og gode faste kunder, fortæller Maria Degn Clausen.

Uddelingen af gratis is stod på mellem klokken 12 og 20 - altså næsten hele dagen. I gennemsnit svarer det til lidt flere end 200 is udleveret hver time, dagen lang. Eller flere end tre is hvert minut!

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce