Annonce
Digeposten

30 år med brød over disken

Britta Holdt har været hos Bager Andresen i Skærbæk i 30 år. Her har hun blandt andet stået for at bestille de rigtige varer hjem og betjene kunderne. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
I 30 år har Britta Holdt langet brød over disken til kunder i Skærbæk. Som tryghedsnarkoman, som hun selv kalder sig, har det været fantastisk at være samme sted i mange år.
Annonce

Skærbæk: Det er ikke mange, der kan bryste sig af at være på samme arbejdsplads i 30 år. Det kan Britta Holdt. Hun har nemlig været hos bager Andresen i Skærbæk siden 1989, da hun sammen med sin mand, Christian, flyttede til byen.

Her har hun blandt andet stået for at bestille varer hjem til butikken, pakke varer og betjene kunder.

Hvad er årsagen til, at man bliver det samme sted i så mange år? Svaret er klart, når man spørger kvinden selv.

- Jeg er en tryghedsnarkoman, og når man har været et sted i nogle år, så bliver ens kollegaer som en lille familie. Og jeg har lært mange af kunderne at kende, som kommer og betror sig til en, fortæller Britta Holdt.

Den 65-årige kvinde er egentlig uddannet frisør. Siden arbejdede hun som dagplejemor, inden hun i 1989 blev ansat i butikken hos bagermester Georg Andresen og hustruen Elis i bagerbutikken, der dengang lå i Storegade.

- Jeg er en tryghedsnarkoman, og når man har været et sted i nogle år, så bliver ens kollegaer som en lille familie. Og jeg har lært mange af kunderne at kende, som kommer og betror sig til en.

Britta Holdt om at være på samme arbejdsplads i 30 år.

Annonce

Tidlige timer

Fire år efter i 1993, da bagermesterens søn, Claus Andresen, overtog butikken, blev hun butiksassistent og fik mere ansvar.

I dag ligger Bager Andresen i SuperBrugsen i Skærbæk. Kager og rugbrød bliver stadig bagt i det gamle bageri og derefter fragtet op til butikken, mens rundstykkerne og franskbrødet bliver bagt i lokalerne i SuperBrugsen. Alt skal være klar til åbning klokken 6 - hver morgen.

At man skal tidligt op, når man arbejder i en bagerbutik, betyder ikke noget for Britta Holdt. Som hun fortæller, så vender man sig til det.

- Om sommeren er det rart at have fri klokken 12. Så er det ikke så svært at skulle op klokken 3.15 for at møde klokken 5.30. Det er også forskellige kunder jeg har, hvilket gør det meget hyggeligt. Klokken 6 er det arbejdsfolk, der kommer efter rundstykker, og senere på dagen er det kunder, der skal have kage med hjem til kaffen.

Annonce

Rejselysten

Når Britta Holdt ikke står i butikken, går meget af fritiden med at rejse sammen med manden. Ambitionen er at komme afsted tre gange om året.

- Vi tager til Tyrkiet lige om lidt. Desuden tager vi til Thailand tre uger hvert år. Jeg elsker varmen, så det er ferie med ren afslapning.

Lige om lidt bliver der endnu mere tid til at rejse ud. Den 27. december i år går Britta Holdt nemlig på efterløn, da hendes mand også stopper med at arbejde.

- Vi synes, at vi har gjort vores. Det bliver også dejligt at kunne rejse, som det passer os. At vi kan sige, vi tager afsted i morgen, hvis vi finder den rigtig rejse, smiler Britta Holdt.

For fem år siden rykkede Bager Andresen fra gågaden i Skærbæk til SuperBrugsen i byen. Her rykkede Britta Holdt med. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Digeposten

Stort tab skal hentes

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce