Annonce
Digeposten

305.000 skridt: De mindste med de korteste ben ville gå de fleste skridt

Børnene og deres pædagoger i Børnehuset i Øster Højst gik i sidste uge rigtig mange skridt i forbindelse med aktiv uge, som byen har hvert år i uge 36. Foto: Børnehuset
Annonce

Øster Højst: Hvert år i uge 36 bliver der holdt aktiv uge i Øster Højst. Det har corona sat en stopper for i år. Men det stoppede ikke beboerne i Øster Højst i at være aktive. Det blev bare hver for sig.

I sidste uge blev der gået og talt skridt, som til sidst blev talt sammen beboerne imellem - dem der har gået de fleste skridt, blev belønnet med en lækker præmie - et gavekort til Øster Højst Kro.

I Børnehuset ønskede man, at de mindste med de korteste ben kunne være blandt dem, der gik flest skridt.

- Vi har været ude at gå hver dag, og børnene elsker det. Vi har gået mange skridt, fortæller Lena Nielsen fra Børnehuset.

Faktisk fik børnene, der er i alderen 0-6 år, gået 305.000 skridt i løbet af ugen.

Og børnene har slået to fluer med et smæk. For mens der blev gået rundt i byen, blev der også samlet skrald ind.

Det var de voksne, der havde skridttæller på, og når flokken kom tilbage til Børnehuset efter hver gåtur, blev de antal skridt ganget op med det antal børn, der havde været med på turen.

Allerede første dag blev der gået meget: Regnbuestuen stod for 33.948 skridt, mens Kernestuen gik 36.000 skridt.

- Børnene går jo faktisk endnu flere skridt, fordi de har kortere ben, siger Lena Nielsen.

Selvom aktivitetsugen sluttede fredag i sidste uge, så slutter gåturene i Børnehuset ikke, fortæller Lena Nielsen.

Børnehuset vandt som samlet flok en stor gavekurv med lækkerier til hele Børnehuset, mens Båhne Jannsen fra Øster Højst løb med gavekortet, da han som enkeltperson var manden, der havde gået de fleste skridt - 108.567 kom han op på.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce