Annonce
Digeposten

Britta brænder for borgerinddragelse

Britta Larsen er ikke vild med, at det kaldes et BID-projekt. Hun vil hellere kalde det borgerinddragelse. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Nu kan der endelig komme gang i Løgumklosters BID-projekt. Borgere, foreninger, detailhandel og lokalråd skal trække i samme retning, så byen kan udvikle sig. Britta Larsen er tovholder på projektet.
Annonce

Løgumkloster:  Egentlig skulle det hele være skudt godt i gang allerede. Løgumklosters involvering i det såkaldt BID-projekt, der skal skabe ny udvikling i byen.

Men som med så meget andet, så kom coronaen og stak en kæp i hjulet.

Men planerne er hverken skrinlagt eller glemt, og nu er tiden kommet til, at der skal sættes gang i projektet. Det første møde foregår således onsdag den 17. juni klokken 18 på Markedspladsen i Løgumkloster.

Tovholder på BID-projektet er Britta Larsen, der hele livet har kæmpet for Løgumkloster. De fleste kender Britta Larsen fra tøjbutikken Far & Søn, som hun har drevet sammen med sin mand, Ronald Larsen, siden 1982.

Men også hendes mangeårige engagement i menighedsrådet har givet hende mange kontakter, og selvom hun i 2018 stoppede i menighedsrådet efter 30 år, så har det ikke betydet, at hendes entusiasme for byens udvikling er formindsket. Så da hun blev spurgt, om hun kunne tænke sig at være tovholder på BID-projektet, var hun ikke i tvivl.

Annonce

Ikke så formelt

Britta Larsen er engageret i at få gang i udviklingen i Løgumkloster, men noget hun er knapt så vild med, er projektets navn, BID-projekt.

- Det lyder så formelt, når man kalder det et BID-projekt. Jeg kalder det slet og ret for borgerinddragelse, og pointen er, at vi bliver nødt til at løfte i flok. Vi skal have samlet alt, hvad der kan kravle og gå af forretningsdrivende, institutioner, idrætsforeninger, skoler, hr. Jensen og fru Hansen. Alle skal være med, for at vi kan få løftet byen, fortalte Britta Larsen til avisen allerede i marts, da BID-projektet oprindeligt skulle have været skudt i gang.

Annonce

Tage ejerskab

Britta Larsen understreger, at alle er velkomne til at møde op på mødet og få en snak om, hvordan man kunne tænke sig, at byen skal udvikle sig.

Hun understreger, at ingen skal være nervøse for at havne i en bestyrelse, hvor man forpligter sig til en hel masse.

Britta Larsen bruger fritiden på gymnastik, mountainbike og gåture - og så selvfølgelig de fem børnebørn. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

- Det vigtigste er, at vi skal have mange til at tage ejerskab. Det er derfor, at jeg kalder det borgerinddragelse. Det skal være et samarbejde hele vejen rundt - både med borgere, lokalråd og Handels- og Håndværkerforening. Vi skal have alle med, siger Britta Larsen.

Annonce

Aktiv kvinde

Når ikke Britta Larsen har travlt med at tovholde BID-møder og passe forretningen, så bruger hun en del tid på gymnastik og på sin mountainbike. Sidstnævnte interesse for cykling deler hun med sin ægtemand, Ronald Larsen.

Britta Larsen er tovholder på Løgumkloster BID-projekt. Et prøjekt, hvor borgerne i fællesskab skal løfte byen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard

- Når vi har ferie kører vi gerne sydpå, og her har vi cyklen med, fortæller Britta Larsen.

Endelig er der også en anden ting, der optager en del af hendes tid.

- Vi har fem børnebørn. Det er vores guld, lyder det fra Britta Larsen.

Hvad står BID for?

BID betyder Business Improvement Districts.

BID er en samarbejdsmodel, der skal styrke byliv og handelsliv.

Deltagerne i BID-møder er de folk, der har interesse i området, og alle løfter i flok og bidrager med netværk, viden og tid.

Tønder by er allerede godt i gang med et BID-projekt, der har fokus på midtbyen. Nu sætter Løgumkloster gang i sit eget BID-projekt, og planen er, at der er 10 BID-møder. Første møde er onsdag den 17. juni klokken 18 på Markedspladsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce