Annonce
Digeposten

Buffetbussen kører mad ud til fester

Claus Christensen har det seneste år haft succes med konceptet Buffetbussen, som leverer mad til fester og festlige lejligheder. Foto: Martin Wilde

I mange år kørte den som bybus i Viborg. Nu er den indrettet som en kørende buffet, der kører ud til fester og servicerer gæster.

Annonce

Skærbæk: Det begyndte som en løs strøtanke, da Claus Christensen for to år siden så på Den blå Avis, at en tidligere bybus var til salg. Der var ikke langt fra tanke til handling hos snedker Claus Christensen. Han spurgte kæresten, hvad hun ville sige til at have en rullende buffet.

- To dage senere stod den i min indkørsel. Og efterhånden har min kæreste lært at acceptere den, siger Claus Christensen og smiler.

Det hjælper sikkert også på parforholdet, at den gule bus ikke længere holder i indkørslen, men nu har fået fast plads ved Skærbæk Gokartcenter. Det er i centrets cafeteriakøkken, maden, der serveres i bussen, bliver tilberedt.

Buffetbussen

Buffetbussen er en såkaldt kort, lille bybus, med førerpladsen placeret i midten.Bussen er bygget hos DAB i Silkeborg på et Volvo-chassis.

Den har frem til 2002 kørt som bybus i Viborg.

Da Claus Christensen købte bussen, stod den på Lolland.

Buffet er en tidligere bybus fra Viborg, som er ombygget til en rullende buffet. Foto: Martin Wilde
Annonce

Et år

Claus Christensen brugte et års tid på at ombygge bussen. Det meste klare han selv - han er udlært snedker - men til det elektriske fik hjælp af en fagmand.

- Det var en fantastisk tid. Jeg havde ikke noget at kigge efter, så jeg har selv lavet tegningerne, og jeg skulle jo sikre, at der både er plads til at arbejde, og til at den er serveringsvenlig. Bussen er serveringsstedet, når vi kommer ud. Derfor er den også bygget, så handicappede kan komme ind, fortæller Claus Christensen.

Ud røg sæderne, og ind kom i stedet en moderne buffet langs den ene side samt et bord for enden, hvor han selv står og skærer for af kødet, når bussen er ankommet til festadressen. Desuden hører der en løs, stor grill til bussen, så der kan serveres helstegt pattegris.

Bussens fortid som bybus fornægter sig ikke, selv om der er bygget en markise på, som kan rulles tre meter ud. Foto: Martin Wilde
Annonce

Godkendt

- Da jeg var færdig med at ombygge den ringede jeg til Fødevarestyrelsen for at få den godkendt. De lød ikke begejstret, da de hørte, det foregik i en bus. Men den endte med at blive godkendt. Også ved syn. Fordi den ikke længere er indrettet som bus, men nu kører med madvarer, er den omregistreret som lastbil, forklarer Claus Christensen.

Idéen har vist sig at være god. Uden Claus Christensen har markedsført den andet end på Facebook, er det lykkedes at komme godt ind på markedet.

- Vi er simpelthen så booket, så vi kan ikke tage mere ind lige nu. Vi kan lige følge med efterspørgslen. Vi er booket hver weekend frem til oktober. Måske er det fordi, vi tager opvasken med, når vi kører, siger Claus Christensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce