Annonce
Digeposten

Bygningskulturen i Højer får endnu et løft

Ekstra millioner er på vej til forskønnelse af Højer. Foto: Ulrik Pedersen, Tøndermarsk Initiativet. 
Realdania giver nu yderligere seks millioner kroner til Højer Byfond, der skal være med til at styrke byens særegne kulturmiljø.

Højer: Der er gode nyheder til bygningsejere i Højer, som ønsker at søge om støtte til sikring af arkitektonisk værdifulde ældre bygninger, der ligger inden for Højers bymidte. Foreningen Realdania har givet tilsagn om en ekstra bevilling på seks millioner kroner til Højer Byfond. Det bliver derfor muligt at søge om midler igen i år, hvor ansøgningsfristerne foreløbigt bliver den 15. februar og den 15. maj. Det skriver Tøndermarsk Initiativet i en pressemeddelelse.

Der har været rift om pengene i Højer Byfond. Siden fondens begyndelse - i år 2017 - er der kommet over 100 ansøgninger, og i sommeren 2020, stod det klart for bestyrelsen bag fonden, at hvis man fulgte indstillingerne i de indkomne ansøgninger, ville der reelt ikke være flere midler at dele ud af. De besluttede derfor at holde en bevillingspause for at gøre status og følge op på allerede modtagne ansøgninger. Med den nye bevilling kan der igen trykkes på startknappen.

- Her er der virkelig tale om et tiltag, der har givet øjeblikkelige synlige resultater, siger en glad formand for Tøndermarsk Initiativet og borgmester i Tønder Kommune, Henrik Frandsen, i pressemeddelelsen.

Annonce


Her er der virkelig tale om et tiltag, der har givet øjeblikkelige synlige resultater

Henrik Frandsen, borgmester i Tønder


Folkelig interesse

Byfondens sekretariat oplevede hen over sommeren en fortsat stor interesse fra potentielle ansøgere. Både fra bygningsejere, der ikke tidligere har været i kontakt med byfonden, men også fra potentielle købere til ejendomme, der er til salg i byen. Der var samtidig flere gengangere, som havde en fornyet interesse for at igangsætte yderligere projekter på deres ejendomme. Det er blandt andet et ønske om at udnytte byfondens momentum, der nu bærer frugt, og den ekstra bevilling fra Realdania åbner for nye ansøgere og byggeprojekter.

Bestyrelsen i Højer Byfond håber, at man med den nye bevilling får sat gang i endnu flere byggeprojekter i Højer og særligt Storegade er i fokus. Gaden spiller en central rolle i byomdannelsen og er byens bindeled mellem byrummene ved Torvet, Storegade og Møllepladsen. Samtidig er gaden en del af Marskstien - den 54 kilometer lange vandrerute, som går gennem hele Tøndermarsken.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce