Annonce
Digeposten

Cafeteriet Lakolk har fået ny ejer

Kenneth Sørensen er den nye ejer af Cafeteria Lakolk. I april næste år åbner stedet som Café Retro. Foto: Kenneth Sørensen
Cafeteriet Lakolk på Rømø har fået ny ejermand. Han hedder Kenneth Sørensen og har stor planer med stedet, som skal forvandles til spisested i 60'er og 70'er stil.
Annonce

Cafeteriet Lakolk har lukket for denne sæson, men når det åbner igen til april næste år, bliver det med en ny ejer i spidsen. Han hedder Kenneth Sørensen. Han har netop købt stedet af den tidligere ejer Wolf-Dieter Karl Engel. Kenneth Sørensen skal nu sammen med kæresten, Betty Laursen, sætte stedet i stand.

- Der er ikke sket så meget de seneste tyve år, så vi skal have revet en væg ned, så lokalet bliver større, og så skal vi have en ny bar op og nye møbler ind, fortæller den nye ejer.

Cafeteriet kommer til at servere blandt andet burgere og pølser, og så kommer der til at være omkring fem hovedretter. Derfor skal der også ud og ansættes medarbejder, der kan stå for madlavning og serviceringen af stedet gæster.

- Betty og jeg kommer begge til at stå i køkkenet, men det er klart, at vi skal have flere med, siger Kenneth Sørensen, der bor i Rejsby.

Han har selv erfaring inden for diskotek-branchen, hvor han har ejet diskoteket Karrusel i Ribe og Classic Night Club i Tønder. Lige nu arbejder han på streetfood i Vejle.

- Min kæreste har altid ønsket sig en pølsevogn. Så sagde jeg, at vi lige så godt kunne gå all-in.

Kenneth Sørensen om købet af Cafeteriet Lakolk

Annonce

60'er-70'er stil

Idéen er, at stedet skal bære præg af stilen fra 60- og 70'erne. Det samme skal musikken, som blandt andet skal være live, når stedet om aftenen bliver forvandlet til et bodega, hvor folk kan hygge sig. Cafeteriets navn skal reflektere stedet stil og vil derfor komme til at hedde "Café Retro", fortæller Kenneth Sørensen, som glæder sig rigtig meget til at slå dørene op til den nye sæson i april.

- Min kæreste har altid ønsket sig en pølsevogn. Så sagde jeg, at vi lige så godt kunne gå all in, griner Kenneth Sørensen.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Digeposten

Ældrecenter slår atter døren op

Annonce