Annonce
Digeposten

Den ægte vare: Prinsesse åbnede jul på slottet

Prinsesse Marie åbnede "Jul på Schackenborg" og deltog sammen med de mange fremmødte i en guided tur gennem sit tidligere, julepyntede hjem. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Med Danmarks Radios vandreudstilling "Julekalenderens historie" emmer Schackenborg Slot og Slotfeltladen af jul og tv-nostalgi.
Annonce

MØGELTØNDER: Husker du julekalenderen "Jul på slottet"?

Den blev første gang sendt i 1986 og har været genudsendt adskillige gange.

"Jul på slottet", både i tv-versionen og i den helt ægte udgave, kan fra nu og frem til den 15. december opleves på Schackenborg Slot i Møgeltønder.

I et samspil mellem Schackenborg Fonden og Danmarks Radios vandreudstilling "Julekalenderens historie" går nærmest magiske julerier og 60 års fjernsyns-nostalgi hånd i hånd.

Prinsesse Marie havde lørdag taget turen fra Frankrig til sit tidligere hjem i Møgeltønder for at åbne "Jul på Schackenborg".

På slottet fremstår alle tilgængelige rum, inklusive dronningens soveværelse, i julelys og juleglans, og på rundgangen forbi pyntede borde med fine mærkevarer møder gæsterne både Magnus Tagmus og Nissebanden, Anton med de altid revne bukser samt rekvisitterne fra nogle af DR's nyeste julekalendere såsom "Tidsrejsen", "Den anden verden" og "Theo og den magiske talisman".

Prinsesses Marie havde ladet børnene og gemalen blive hjemme i Frankrig.

Til gengæld havde hun til stor glæde for de fremmødte fotografer og mange private mobiltelefonen medbragt det yngste familiemedlem, bichon frisé-hunden Cerise. Den var ude på små narrestreger, der spredte glæde.

Magisk jul

"Jul på Schackenborg" byder ud over 60 års nostalgi med Danmarks Radios udstilling "Julekalenderens historie" også på et julepyntet slot, hvor der gives inspiration til årets julesammenkomster. Rosendahl Design, Kähler og Bjørn Winblad er blandt udstillerne.

Juleudstillingen er åbnet hver weekend frem til søndag den 15. december fra klokken 10-16. Der er gratis shuttlebus-forbindelse fra Tønder by.

Juleuniverset er opstillet i store dele af Schackenborg Slot samt Slotfeltladen, der ligger fem minutters gang syd for slottet.

Kostumerne fra Nissebanden er opstillet i slottes røde stue. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Lillebror og mange andre tv-kendisser fra DR's julekalendere kan ses i Slotfeltladen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Borgmester Henrik Frandsen var den første til at takke ja til en tidsrejse med prinsesse Marie. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce