Annonce
Digeposten

Den amerikanske skønhed

Strandene på Rømø er fyldt med knivmuslingerne. Foto: Frands Soberra
Annonce

Klumme: Smuk, slank og langstrakt ligger den amerikanske skønhed lige der på stranden og skinner i solen. Man nærmer sig forsigtigt og undrende. Kan det virkelig passe, er denne elegante skabning, dette smukke biologiske manifest, virkelig er en gave til mig? Jeg må være lykkens pamfil. Som altid skal man ikke lade sig forblænde af et smukt og indbydende ydre. Denne måneds invasiv, er skarp i vendingen, hårdfør, hurtig og muskuløs og kan i værste tilfælde blive et smertefuldt og blodigt bekendtskab.

Jeg taler naturligvis om den amerikanske knivmusling.

Knivmuslingerne er indvandrere fra Amerika, men flyder store dele af kysten i Europa. Foto: Frands Soberra.
Annonce

Udbredt i hele Europa

De fleste kender allerede de tomme knivmuslingeskaller fra strandturen. Ikke mindst når man træder på den og ikke mindst på Rømø. Den amerikanske knivmusling blev da også fundet første gang i Danmark lige netop på Rømø. Man mener, at den amerikanske knivmusling blev ført hertil med ballastvand fra skibe første gang set ved Elbens udmunding i 1978 og første gang i Danmark i 1981. Siden er det gået stærkt! Der er gigantiske områder med knivmuslinger i hele vadehavet. Ja, faktisk i hele Danmark.

Også på Norge, Sverige og hele Europas kystlinje sydpå findes der nu amerikanske knivmuslinger i rå mængder.

Annonce

En sej fætter

Knivmuslingen er sej. Den lever, hvor ingen andre kan overleve. Den graver sig simpelthen langt ned i havbunden. Helt ned til 40 centimeter under overfladen finder man muslingen. Her er den i sikkerhed for fjender. Gravearbejdet er måske det mest imponerende ved den langstrakte amerikaner. En lang tynd gravefod skyder 10-15 centimeter ud af muslingen. Når foden kommer langt nok ned i havbunden, ændrer foden form. Som en lille knytnæve spiler den sig ud og fungerer som et anker. Når knivmuslingen så trækker gravefoden sammen, er det muslingen, der flytter sig ned, mens ”ankeret” holder fast. Med uhørt fart kan knivmuslingen nu grave sig ned i dyndet.

Annonce

Lækkerbisken

Knivmuslingen er lækker… men den ved det. Derfor skynder den sig væk. Tit er den hurtigere end mig. Når jeg graver efter den slanke skønhed, må jeg ofte tage hjem med uforrettet sag. Jeg har dog et lille trick. Jeg bruger lidt salt. Hvis I finder et knivmuslingehul, hæld da en lille smule salt i hullet. Det bryder muslingen sig bestemt ikke om, og den skubber sig simpelthen op ad hullet, klar til at blive plukket som en anden gulerod. En velsmagende en af slagsen.

God knivmuslinge-jagt – lad være med at gøre det i bare tæer. Døde og knækkede knivmuslingeskaller er skarpe, de efterlader tit en blødende hilsen, hvis man træder på dem. I sandhed en skarptandet men uimodståelig lækker amerikaner.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce