Annonce
Digeposten

Der er fransk på toppen i Danmark

Peugeot-design sælger godt i Danmark. Foto: Peugeot
Vi gættede ved indgangen til året på, at Peugeot 208 ville være nummer et i 2020, men den ligger i øjeblikket på andenpladsen efter Citroën C3.
Annonce

Salg: Ved indgangen til dette år gættede vi på, at Peugeot 208 ville blive årets mest solgte bil - det var før, vi kendte prisen på bilen. Den kom så til at ligge en anelse over det, vi havde regnet med, og søstermodellen Opel Corsa fik en mere attraktiv pris.

Derfor har vi med spænding fulgt salgstallene, og nu er tallene fra januar-september på plads. Her konstaterer vi, at Citroën C3 - som egentlig burde være en søstermodel til Opel Corsa og Peugeot 208, fordi den er i samme familie og segment - ligger nummer et. C3 er meget forskellig fra de to familiemedlemmer - og den er meget billigere. C3 har en begynderpris på 125.000 kroner, mens billigste Corsa og 208 ligger på 135.000 og 148.000 kroner.

Citroën C3 har været billigere. Faktisk kunne man på et tidspunkt få en ikke helt skrabet version for 114.000 kroner. Spørgsmålet er naturligvis, om den nye pris vil begrænse salget, således at 208 igen bliver nummer et. Her er 208 hjulpet af, at importøren har det ene kampagnetilbud efter det andet. 208 har da også et salg på 610 i september mod C3's 502.

Ser vi på salget januar-september, så har C3 på førstepladsen et sag på 5408 biler ifølge De danske Bilimportører. Peugeot 208 kommer ind på andenpladsen med 5030.

Annonce

Sprinter med problem

På tredjepladsen finder vi årets sprinter Ford Kuga med 4448. Det salg har den stort set opnået på to måneder, og på samme tidspunkt i 2019 havde bilen ifølge billimportørerne er salg på bare 614. Det er den nye plug-in version, som danskerne er vilde med.

Kuga er dog ramt af en tilbagekaldelse af de helt store. Der er en fejl ved batteriet, som kan udgøre en brandfare. Derfor er bilen ikke solgt i september. Vil det så betyde, at bilen er uden af racet om en topplacering? Sikkert ikke, for det er jo noget, som bliver rettet. Det bliver interessant at se, om det bliver tids nok til at bryde den franske dominans i toppen.

Annonce

Nummer fire

Årets mest solgte bil 2019 er Nissan Qashqai. Man kan vel ikke sige, at den har tabt pusten, når den ligger på en fjerdeplads, og japaneren klarede sig også fint i september, hvor den blev solgt i 578 eksemplarer - 200 mere end september 2019. Qashqai har i år et salg på 3874 mod 5711 samme tidspunkt i 2019.

I Qashqai-klassen er der to fremadstormende, nye og meget smarte medlemmer. Det er Peugeot 2008 med et salg på 2027 og Renault Captur, der er noteret for et salg på 2217 biler ifølge De danske Bilimportører. De biler er kommet til sent, og derfor kan de nok ikke nå at blande sig i toppen.

Annonce

VW tilbage

Det mest overraskende ved listen for januar-september er, at VW kun er har en bil med - og det endda på 10. pladsen. Her finder vi Golf med et salg på 2586. På samme tidspunkt 2019 var Golf-salget 3698.

VW er dog spredt ud over mange klasser og er stadig den største importør med et salg på 16.868. Der er et stort skridt ned til nummer to, Peugeot, som har solgt 12.578. VW har dog tabt terræn i forhold til 2019, hvor mærket på nuværende tidspunkt havde solgt 23.531 biler. VW er i markedsandel gået fra 13,6 til 11,9 procent.

Det er dog interessant at se, at VW sammen med søstermærkerne Skoda og Seat sidder på omkring 20 procent af salget i Danmark.

Annonce

Mikrobølge har lagt sig

Vi kan også læse på De danske Bilimportørers liste, at mikrobølgen har lagt sig. Der er kun en mikro på top 10, og det er Citroen C1 på ottendepladsen. Den er solgt i 2904 eksemplarer mod 3324 på samme tid i 2019.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

25 års jubilæum

Digeposten

Lions igen på banen med julelotteri

Digeposten

12 biler fik Det gyldne Rat

Digeposten

Hent passet udenfor åbningstiden

Digeposten

Den sønderjyske Almanak er på gaden

Digeposten

Blå Kors overtager Svalen

Digeposten

Foredrag på kirkemusikskolen

Digeposten

Lav flotte græskar på Postgaarden

Digeposten

Octavia plug-in til 299.995 kroner

Annonce