Torsdag den 22 april 2021 kan Esther og Peter Petersen, Ellum, fejre deres diamantbryllup. De blev gift i Hørby kirke ved Hobro, hvor Esther er født og vokset op. Peter er født i Søndernæs ved Skærbæk, og flyttede til Ellum i 1942 som to-årig. Esther kom til Ellum med et lærepar som 18-årig, hvor hun var ung pige i huset. De overtog Peters forældres ejendom i Ellum i 1961, og ved en jordfordeling fik de bygget en ny ejendom på Tørvebjergvej 2 i 1966, som har vokset sig stille og rolig til hvad den er i dag.
Der er fire børn i deres ægteskab, Henrik driver ejendommen på Tørvebjerg, Lars har tømrer virksomhed i Løgumgårde, Dorthe har frisørsalon i Løgumkloster og Richard har malerfirma i Tyvse. De har 15 børnebørn og 14 oldebørn.
De drev gården sammen, hvor Esther tog den daglige tjans i stalden med blandt malkning. Sideløbende arbejdede Peter som vurderingsmand først ved Kreditforeningen Danmark og senere ved DLR. Han har også været meget aktiv i Husmandsforeningen, som senere blev til Familielandbruget, hvor han var formand i det sønderjyske i en hel del år. Esther har siddet i menighedsrådet i Løgumkloster i flere perioder, og hun har også været aktiv i Røde kors som besøgsven. De nyder deres alderdom sammen med blandt andet mange køreture og får noget godt at spise.