Rømø/Tønder: Mange havde glædet sig til at deltage i Danmarks Østersfestival i efterårsferien, men da den blev aflyst på grund af corona valgte en del at tage af sted til det sønderjyske alligevel.
Naturcenter Tønnisgård havde omkring 40 procent flere gæster på østersture på vaden i efterårsferien sammenlignet med sidste år.
- Vejret var med os, så alle turene kunne gennemføres, og den kraftige østenvind betød, at vi endda kunne oprette ekstra ture i sammenhold med sidste år. Den store interesse skyldes blandt andet omtalen via Danmarks Østersfestival, fortæller Bente Krog Bjerrum, leder af Naturcenter Tønnisgård på Rømø, i en pressemeddelelse.
Bente Krog Bjerrum, leder af Naturcenter TønnisgårdVejret var med os, så alle turene kunne gennemføres, og den kraftige østenvind betød, at vi endda kunne oprette ekstra ture i sammenhold med sidste år.
Østersfestivalen
Østers er tilgængelige i hele sæsonen (september til april) og spises af 10 procent af danskerne.
Omkring 10.000 mennesker besøger normalt festivalen og bidrager til en signifikant stigning i besøgende over hele sæsonen på østersbankerne.
Østersfestivalen er internationalt anerkendt som central begivenhed for gastronomisk innovation.
Østers indgår i de store undervisningsprojekter: Madkamp og Smagens Dag i samarbejde med det danske kokkelandshold
Flere af gæsterne hos Tønnisgård havde planlagt at deltage i østersfestivalen, men fik alligevel en stor oplevelse. Som en af gæsterne fortæller i pressemeddelelsen:
- Det er en skam, at østersfestivalen blev aflyst, men det at komme ud og opleve Vadehavet og østers i deres naturlige levested er medvirkende til, at vi helt sikkert kommer igen i 2021 og får hele pakken med.
Fremgang hos Sort Sol og ferieboliger
Sort Safari oplevede også en markant stigende interesse for østerssafari i Nationalpark Vadehavet i efterårsferien, og de mange besøgende betød, at flere ferieboliger var udlejet end sædvanligt. Feriepartner Rømø lejede 15 procent flere ferieboliger ud i år sammenlignet med sidste efterårsferie, fortæller bureaulederen Martin Vestergaard i en pressemeddelelse.