Annonce
Digeposten

Elever kom en tur bag rattet

Malthe Fredensborg fik testet evnerne som chauffør i den fiktive lastbil med anhænger. Kammeraterne fulgte spændte med som passagerer. Foto: Martin Franciere
Eleverne på Agerskov Ungdomsskole kunne forelden prøve, hvordan det føles at sidde bag rattet i en rigtig lastbil. Rattet var placeret i en simulator, der tiltrak sig stor opmærksomhed.
Annonce

AGERSKOV: Eleverne fra Agerskov Ungdomsskole kunne forleden prøve kræfter med en voldsom Volvo-lastbil, der var parkeret på skolens p-plads.

Lastbilen er en del af et landsdækkende roadshow, hvor eleverne kan prøve kræfter med chaufførjobbet og samtidig få viden om mulighederne bag rattet. Formiddagen igennem virkede den store lastbil og ikke mindst den indvendige simulator som en magnet på eleverne, der endnu ikke er i alderen til kørekort.

Mange ledige job

Baggrunden for roadshowet er en akut mangel på arbejdskraft i transportbranchen, hvor der inden for få år vil mangle 2500 chauffører i Danmark.

Godstransportens Uddannelsesfond har sammen med andre organisationer iværksat kampagnen for at rekruttere flere chauffører.

Det var tredje gang, at den store Volvo med simulator gæstede Agerskov Ungdomsskole.

Annonce

Fri fugl

Frederik Merkel prøvede kræfter med simulatoren, der gav et realistisk billede af udsigten som chauffør.

- Det var sjovt, men også svært at orientere sig. Det føltes virkeligt, sagde eleven, der snart fylder 17 år, og derfor godt kunne gå i gang med at tage kørekort.

Men det kommer til at vente lidt endnu, for efter gymnasiet vil han aftjene værnepligt, hvor han vil få mulighed for at tage det store kørekort.

Frederik Merkel er tiltalt af livet på landevejen. Her er du din egen frie fugl, og der er ingen bosser, der kan hundse med dig, lyder hans vurdering.

Annonce

Frihed og god løn

Heine Schultz er konsulent for Transportens Udviklingsfond, der turnerer landet rundt med den voldsomme Volvo for at vise flaget. Han synes, at livet som chauffør er tiltalende af flere grunde.

- Som chauffør får du ansvar, frihed og et interessant job. Der er ikke nogen, der råber og skriger ad dig. Samtidig er det et job med mange oplevelser, og man er selvstændig, siger Heine Schultz og fortsætter med de gode argumenter:

- Du er herre i eget hus. Dagene flyver af sted, og så får du en temmelig god løn - også under uddannelsen, siger transportkonsulenten og sætter tal på den "gode løn":

- Som lærling får du første år 12.000 kroner om måneden. Og startlønnen er 33.000 kroner inklusiv pension og feriepenge.

Heine Schultz tilføjer, at det dog ikke er pengene men interesse, der skal få de unge til at vælge transportvejen.

Frederik Merkel vil senere i livet få brug for et stort lastbilkørekort - men det bliver ikke som vanlig chauffør. Han vil i militæret og senere i PETs aktionsstyrke. Foto: Martin Franciere
Hvor lang er lastbilen egentlig? Klara Styrbak, Line Laugesen og Anne Garder fik skridtet lastbilen af med hjælp fra en målepind. Svaret på spørgsmålet er i øvrigt 16,5 meter lang. Foto: Martin Franciere
Klara Styrbak, Line Laugesen og Anne Garder svarede ivrigt på spørgsmålene i testen, som - hvis svarene var rigtige - blev belønnet med en powerbank. Foto: Martin Franciere
Den fiktive chaufførs evner blev fulgt af mange nysgerrige øjne. Både drenge og piger søgte ind i lastbilen, som var omdannet til et informationscenter for Transportens Udviklingsfond og andre organisationer. Foto: Martin Franciere
Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce