Annonce
Digeposten

Forårsmesse skal samle handelslivet

Lige nu er hallerne i Toftlund tomme. Men i weekenden den 7. og 8. marts bliver de fyldt med stande, hvor erhvervslivet i primært Toftlund kommer og udstilller deres produkter.Det er Karl Henning Clausen fra Lions Nørre Rangstrup, der er tovholder på messen. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Den 7-8. marts samles mere end 70 erhvervsdrivende i Toftlundhallerne. Formålet er at vise, hvad Toftlund har at byde på - men også for at binde erhvervslivet i byen mere sammen.
Annonce

TOFTLUND: Karl Henning Clausen låser døren op til hal 2 i Toftlundhallerne. Lyset tænder ikke af sig selv, som det ellers plejer at gøre i idrætshaller. Men hjælpen kommer hurtigt, og de store lysrør i loftet afslører, at hallen lige nu er helt tom.

Det bliver den dog ikke ved med at være. I weekenden den 7. og 8. marts bliver både hal 1 og hal 2 fyldt med 90 stande, hvor lokale erhvervsdrivende vil præsentere deres produkter. Det sker på forårsmessen i Toftlundhallerne. En erhvervsmesse, som Lions Nørre Rangstrup står for, og en messe, som Karl Henning Clausen er blevet messeformand for. Noget, han blev udvalgt til for at få en mere strømlinet messe.

- Formålet med messen er at fremme erhvervslivet i Tønder Kommune - men også for at vise, hvad Toftlund som by har at byde på. Og så vil vi gerne være med til at binde erhvervslivet i byen mere sammen. Lige nu er den opdelt i to med Sivegaden og Søndertorv. I forbindelse med byfornyelsen er der fokus på at forbinde de to dele for at styrke erhvervslivet. Forårsmessen er en brik til at binde erhvervslivet mere sammen, siger messeformanden.

Lions Nørre Rangstrup

Med forårsmessen i Toftlundhallerne får Lions Nørre Rangstrup også mulighed for at indsamle midler til velgørende formål til lokalområdet. Det gør man med messens overskud.

Der er blandt andet tidligere givet støtte til spejderne og plejehjem i Toftlund, trængte familier, der tilbydes ophold i sommerhuse i Blåvand og på Årø, ligesom julekurve samt regionale og internationale projekter har modtaget donationer.

Annonce

90 stande

Meget tyder på, at det er en håndsrækning, som mange erhvervsdrivende tager godt imod. Det er første gang, at begge haller bliver helt fyldt med stande, som skal gøre gæsterne nysgerrige på, hvad der bliver tilbudt.

90 stande med i alt 75 udstillere vil fylde gulvene, og Karl Henning Clausen forventer omkring 3000 gæster over de messedage. Det er mere end sidste år.

- Vi er utroligt stolte over, at det er lykkedes at få så stor en messe op at stå i Toftlund, fortæller han.

Det er primært erhvervslivet og brancher fra Toftlund, der vil være at finde på messen. Det er alt lige fra skolerne i byen til virksomheder med deres produkter, der bliver vise sig frem på messen.

Men der vil også komme repræsentanter udefra.

- Der kommer også udstillere fra Aabenraa, Ribe, Haderslev, Vojens, Rødding og Gram. Det er også med til at binde erhvervslivet i de forskellige byer i området endnu bedre sammen, siger Karl Henning Clausen.

De 25 frivillige i Lions Nørre Rangstrup har ikke kun sørget for de mange stande - der vil også være underholdning i form af tryllekunstneren Henning Nielsen, det lokale band Harpix, der synger på sønderjysk, og der vil være forskellige former for hestekræfter at se nærmere på, og der er forskellige konkurrencer med præmier, man kan deltage i.

For to år siden blev Karl Henning Clausen, der er en del af Lion Nørre Rangstrup, formand for erhvervsmessen, der finder sted i Toftlundhallerne den 7. og 8. marts. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce