Annonce
Digeposten

Franks passion er blevet til en kæmpe succes: Man skal være tro mod sig selv

Frank Lauritzen har stor succes med Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk, og nu er han klar til at udvide sit område yderligere. Foto: Michael Ehrhorn
Frank Lauritzen er manden bag Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk, og her har han fået en stor forretning og at køre med nye eventyr på vej.
Annonce

SKÆRBÆK: Nogle gange er den der bare. Man finder sin helt rette hylde, og man finder frem til et arbejde, som man er glad for hver eneste dag, man skal udføre det.

Sådan er det for Frank Lauritzen, der for 21 år siden startede som ejendomsmægler hos Nybolig Michael Riis i Tønder.

I 2006 blev det samarbejde afsluttet, og det blev året, hvor Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk blev født. Frank Lauritzen eget firma.

- Du går rundt og har lidt en idé om at prøve dig af, når det går godt og du har succes. Jeg tænkte, at jeg lige så godt kunne tjene pengene selv i stedet for at tjene dem til andre. Jeg valgte at tro på tingene og prøve lykken, og det har i al beskedenhed været en kæmpe succes, siger Frank Lauritzen.

Annonce

Tro mod værdier

Efter 21 år som ejendomsmægler har Frank Lauritzen mærket, at han befinder sig i en branche, der går op og ned.


Det handler om at være tro og loyal overfor sig selv og de værdier, man har.

Ejendomsmægler Frank Lauritzen


De store linjer er dog særdeles positive, men hvad er egentlig hemmeligheden bag hans succes?

- Tricket er skam bare at sælge en masse huse, griner han, inden tankerne alligevel falder hen mod, hvad det egentlig er, han gør så godt.

- Det handler om at være tro og loyal overfor sig selv og de værdier, man har. Man skal stå ved den, man er, og så skal man frem for alt være ærlig, lyder det.

Og så passer personligheden også godt til rollen som ejendomsmægler.

- Jeg elsker at komme ud til mennesker, se deres hjem og tale med dem. Jeg har en interesse for folk, og jeg spørger ind. Vi snakker om alt muligt, og så er boligsalget blot en del af det. Sådan har jeg altid haft det, fortæller Frank Lauritzen.

Annonce

En livsstil

Trods masser af succes og solgte huse er Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk ikke en virksomhed, der tæller mange af kontorer rundt omkring og ansatte i massevis.

Frank Lauritzen driver stadig tingene som en enkeltmandsvirksomhed, og det giver for ham god mening.

- Så er det den samme person, du får i røret og taler med hver gang. Man bliver ikke stillet om til en masse mennesker. Det giver en anden nærhed. Det er dog et job, der er en livsstil for mig, og man skal være indstillet på at arbejde meget. Jeg sidder ofte og arbejder efter midnat, og jeg arbejder alle ugens dage, understreger han.

De mange arbejdstimer bliver dog betalt fuldt ud tilbage uden, at der behøver at skulle en masse penge på bordet.

- Det at skabe glade sælgere og købere er fantastisk. Det lyser ud af dem efter en handel, og du kan se det i deres øjne. Det giver simpelthen så meget, mener Frank Lauritzen.

Annonce

Nye eventyr

Denne tid er særdeles spændende for Frank Lauritzen og Ejendomsmæglerfirmaet Rømø-Skærbæk, der snart bliver større.

Den gode kollega Steen Qvist i Løgumkloster lader sig nemlig pensionere med en ny idyllisk ejendom ved Aabenraa Fjord, og det betyder, at Frank Lauritzen overtager Ejendomsmægler Steen Qvist.

- Vi begyndte at snakke om det for et års tid siden, og det lød fornuftigt og som en god mulighed. Steen har drevet en fantastisk forretning, og folk har altid følt sig trygge og godt behandlet hos ham. Det er en meget sund virksomhed, jeg overtager. Jeg har mange gange sagt, at hvis jeg sælg skulle bruge en ejendomsmægler, ville jeg vælge Steen til enhver tid, fortæller han.

Frank Lauritzen (th.) overtager Steen Qvists ejendomsmæglerfirma i Løgumkloster. Foto: Michael Ehrhorn

Udvidelsen til Løgumkloster betyder dog ikke, at så meget skal ændres her og nu. Han fortsætter som enkeltmandsvirksomhed med base i Skærbæk.

- Folk skal lære mig at kende, og derfor er det vigtigt, at det fortsat er mig, kunderne møder. Så må jeg bare løbe lidt stærkere, griner Frank Lauritzen, der på længere sigt godt kunne overveje at ansætte hjælp til virksomheden.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce