Annonce
Digeposten

Gavekort skal sætte skub i handlen igen

Foråret er kommet til Løgumkloster. Med initiativ fra Handels- og Håndværkerforeningen i byen, håber man, at butikslivet også igen vil begynde at blomstre. Arkivfoto: Poul F. Skøtt
Handels-og Håndværkerforeningen i Løgumkloster har fået en god idé til at få gang i byens handelsliv igen.
Annonce

Løgumkloster: "Vi har brug for dig i dag - hvis vi skal være her i morgen".

Sådan lyder budskabet fra Handels-og Håndværkerforeningen i Løgumkloster. Corona-krisen har gjort det svært at være butiksdrivende i byen. Det gør bestyrelsen i foreningen nu noget ved. De har lanceret et gavekort, som kan bruges i byens butikker.

Men det er ikke et helt traditionelt gavekort. Køber man et gavekort, får man 50 procent af kortets værdi oveni.

- Vi håber, at kunderne vil bruge gavekortene i de forskellige butikker, så vi får gang i byen. Butikkerne er udfordret, og alle har haft nedgang, så der har kun været en positiv reaktion fra alle butiksejerne, at vi gør det her, siger Hanne Mensel, der er næstformand Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening.

Det er ikke kun butiksejerne, der er begejstret for idéen. Det samme folk i byen, fortæller en glad Hanne Mensel:

- Det er allerede en succes. Folk stormede mig i går (torsdag, red.), hvor vi fik solgt 152 gavekort.

Hun har samtidig bemærket, at folk har lyst til at handle igen.

- Jeg har haft kunder både formiddag og eftermiddag, siden vi har åbnet op igen. Folk vil gerne ud at handle igen, siger Hanne Mensel, der selv er indehaver af butikken Lingeri og parfumeri i Løgumkloster.

- Vi håber, at kunderne vil bruge gavekortene i de forskellige butikker, så vi får gang i byen.

Hanne Mensel, næstformand Løgumkloster Handels- og Håndværkerforeningen

Annonce

Sammenhold

Det er Handels-og Håndværkerforeningen, der lægger ud for de 50 procent ekstra, som gavekortet er værd.

-Vi har et godt sammenhold i byen. Vi bakker hinanden op og finder hele tiden på idéer til at gøre Løgumkloster mere attraktiv. Det bliver godt, at få byen i gang igen, siger Hanne Mensel.

Gavekortene med den 50 procent værdi oveni gælder til 31. maj. Derefter bliver gavekortet til et almindeligt gavekort.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce