Annonce
Digeposten

Gotthardsen drosler ned efter 30 år

Henning Gotthardsen (th) stopper som selvstændig, og bliver - sammen med de tre øvrige medarbejdere - en del af Belø VVS fra den 1. maj. Her ses daglig leder af Belø VVS, Martin Paysen (tv) og Lene H. Gotthardsen Andresen i midten. Privatfoto

Henning Gotthardsen kan fejre sit 30 års jubilæum som selvstændig. Det fejrer han ved overgive kommandoen til en ny.

Annonce

Højer: Brdr. Gotthardsen bliver fra 1. maj en del af Belø VVS. Dermed giver det indehaver af Brdr. Gotthardsen, Henning Gotthardsen, mulighed for at drosle lidt ned på aktiviteterne, og gå over til at være "almindelig" ansat i Belø VVS.

Han når dog lige at fejre sit 30 års jubilæum som selvstændig. Et jubilæum, der fejres ved en reception fredag den 20. april i Emmerlev Sogns forsamlingshus. Ved samme lejlighed kan man hilse på Martin Paysen, der er daglig leder af Belø VVS, og som altså bliver Henning Gotthardsen - og de øvrige tre medarbejdere.

- Det var magtpåliggende for min far, at vi alle kunne komme med over i det nye firma, fortæller Lene H. Gotthardsen Andresen, der er Henning Gotthardsens datter og som nu bliver ansat som VVS overmontør i Belø VVS. Her skal hun primært hjælpe til på kontoret.

Annonce

Det meste bliver som før

Selvom Brdr. Gotthardsen altså per 1. maj bliver en del af Belø VVS, så forandres der ikke meget i praksis. I hvert fald ikke for kunderne.

- Vi er ligeså tæt på, som vi altid har været. Og vi er jo de samme folk, der udfører arbejdet, tager telefonen og i det hele taget hjælper vores kunder. Så på den konto, er meget ved det gamle, forklarer Lene H. Gotthardsen Andresen.

Der kommer nye telefonnumre, men de gamle vil virke en rum tid endnu, så heller ikke på den front, vil omvæltninger være store.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce