Annonce
Digeposten

Højergård præmieret med pris for bevaring af bygningskultur

Administrerende direktør, Peter Cederfeld, fra Realdania By & Byg modtog den kommunale pris af udvalgsformand Bo Jessen (V). Med den lille messingplakette fulgte 5000 kroner, som skal gå til en flagstang til Højergård. Foto: Ulrik Pedersen/Tøndermarsk Initiativet
I sidste uge blev den nyrenoverede madlejer i midten af Højer – Højergård – sammen med en række andre ejendomme præmieret for bevaring af sønderjysk bygningskultur.
Annonce

HØJER: I november sidste år blev Højergård åbnet for offentligheden efter en omfattende renovering og restaurering ved et åbent hus-arrangement. Op mod 1400 nysgerrige kiggede forbi.

To måneder senere blev Højergård-dørene slået op for forventningsfulde børn og unge på Arlas Madlejr, og i sidste uge blev det samlede anlæg præmieret af Tønder Kommune for bevaring af områdets bygningskultur.


Højergårds tre unikke ejendomme er hver for sig og tilsammen med til at gøre Danmarks historie og særligt grænselandets historie meget nærværende.

Peter Cederfeld, adm. dir, Realdania By & Byg


Det glæder naturligvis Realdania By & Bygs adm. direktør, Peter Cederfeld:

- Højergårds tre unikke ejendomme er hver for sig og tilsammen med til at gøre Danmarks historie og særligt grænselandets historie meget nærværende. I går var det genforeningsdag, og i dag er det præmiering af Højergård, sagde Peter Cederfeld og fortsatte:

- Med sine tre forskellige bygninger, der spænder over 300 år, og med sin beliggenhed, er Højergård en af de ejendomme, som er med til at gøre Danmarks historie - og særligt grænselandets historie - meget nærværende.

Da Højergårds stuehus og lade blev bygget, lå Højer i hertugdømmet Slesvig. Da villaen blev bygget i 1906, lå Højer i Tyskland. I dag ligger de tre bygninger side om side i det sydvestligste hjørne af Danmark som en samlet fortælling om de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der i generationer i området er formet af naturen, kulturen og historien.

I januar blev dørene til Højergård slået op for de første skoleklasser, der i Arlas Madlejr udforsker lokale råvarer og lærer om mad og tilberedning, mens de bor på gården.

Med prisen følger en messingplakette samt en pengepræmie på 5000 kroner, som Realdania By & Byg har valgt at videregive til Højergård. Her ønsker man sig en flagstang, så flaget kan hejses ved elevernes fødselsdage og andre festlige anledninger.

Anerkendelsen og præmieringen blev overrakt af formanden for Tønder Kommunes teknik og miljøudvalg, Bo Jessen (V.

Foruden madlejren i Højer blev også Hostrups Hotel i Tønder og marskgården, Kærgårdshof, Ved Åen, præmieret af Tønder Kommune.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce