Annonce
Digeposten

Helt sort: - Jeg anede ikke hvem Melvin var

Lydia og Erik Hansen i deres SønderjyskE "hule", hvor de havde en lang snak og mange gode grin med komikeren Melvin Kakooza. Parrets humør fejler nemlig bestemt heller ikke noget. Foto: Mette Henriksen
Ishockeysupporterne Lydia og Erik Hansen fra Toftlund inviterede komiker Melvin Kakooza og hans tv-hold indenfor i deres SønderjyskE-"hule".
Annonce

Toftlund: - Jeg anede ikke, hvem Melvin var. Det gjorde Lydia heller ikke.

Pigerne står i kø, drengene synes, han er mega grineren, og aviserne skriver i superlativer om landets for tiden mest hypede komiker, Fredericia-drengen Melvin Kakooza.

Ægteparret Lydia og Erik Hansen derimod havde aldrig hørt om ham, da de inviterede ham indenfor i deres hjem i sidste uge. Men det kom de til. Faktisk tilbragte de det meste af en dag sammen med den 29-årige komikerstjerne og hans tv-hold, som i forbindelse med reportageserien "Helt Sort" havde et ønske om at dykke ned i ishockeysportens fanverden i det sønderjyske.

- Det ville vi da gerne, for vi bruger jo meget tid på at følge holdet, og vi elsker det. Spørg mig ikke om ishockeyregler, og hvad alle spillerne hedder. Men selve stemningen, sammenholdet og fællesskabet med de andre fans er helt enestående, fortæller ægteparret, som har været en del af supporterklubben de sidste mange år.

- Jeg husker stadig følelsen af total afslappethed, efter vi kom hjem fra den første kamp. Vi var helt i nul. Siden den dag tager vi afsted næsten hver søndag. Også til udekampene, hvis vi har mulighed for det, for vi skal jo også passe vores arbejde, siger Erik, der sammen med Lydia driver Hansen Vikar, der leverer arbejdskraft til landbruget.

- Og jeg skal da love for, at folk flokkedes omkring ham i Frøs Arenaen. I hobevis. Han tog det nu godt, gav krammere og tog sig god tid til at snakke med folk. Lydia Hansen, ishockeysupporter
Annonce

Smed handskerne

Filmoptagelserne fandt sted i parrets SønderjyskE-"hule", gildesalen i hjemmet mellem Toftlund og Løgumkloster, som er plastret til med ishockey-skatte: Trøjer, autografer, plakater, huer, billeder og merchandise.

- Melvin var meget interesseret i at høre, hvordan det rent praktisk foregår under kampene. Og så selvfølgelig hvorfor det fascinerer os. Han er jo sjov – det er vi nok også, så vi hyggede os, siger Erik, mens Lydia tilføjer:

- Inden vi tog ud i arenanen, fik jeg sagt til Melvin, at han skulle huske at tage godt med tøj på. Det tog han lidt for bogstaveligt, for han troppede op i fuld mundering: Trøjen, som supporterklubben havde fået lavet til ham, halstørklæde og handsker. Handskerne fik han hurtigt smidt: ”Ellers kan du jo ikke klappe, Melvin”, sagde jeg til ham, fortæller Lydia med et kæmpe grin.

- Og jeg skal da love for, at folk flokkedes omkring ham i Frøs Arenaen. I hobevis. Han tog det nu godt, gav krammere og tog sig god tid til at snakke med folk.

Hun har da også sidenhen været inde og google Melvin Kakooza.

- Jeg skal se første sæson af "Helt Sort", inden vi selv er med i sæson to. Det skal jeg da, siger hun.

SønderjyskE tøjet ligger altid klar på spisebordet til næste gang. Foto: Mette Henriksen
Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce