Annonce
Digeposten

Her landede støtten

Et besøgslandbrug var et af de steder, der modtog penge. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Landdistrikts- og Bosætningsudvalget har uddelt 184.675 kroner til ni lokale ansøgninger, og her kan du få et overblik over, hvem der fik pengene.
Annonce

Tønder Kommune: Landdistrikts- og Bosætningsudvalget i Tønder Kommune besluttede tilbage i maj, at man ville tage imod ansøgninger fra lokale landsbysamfund, der havde gode idéer til, hvordan man kunne styrke byen i en svær tid.

Noget som kastede 26 ansøgninger af sig, og på baggrund heraf blev 184.675 kroner uddelt til i alt ni lokale initiativer.

Annonce

Gårdbesøg og trampoliner

Skærbæk Erhverv i samarbejde med en lokal økolandmand og lokalrådet.

Målet var at etablere gårdbesøg med dyr og trampolinland.

Skærbæk Erhverv understregede, at familierne mangler oplevelser i byen udover Skærbækcentret og handelsgaden. Man modtog 11.250 kroner.

Annonce

Cykelrasteplads

Rangstrup Borgerforening søgte om 30.000 i forbindelse med en grund, man har fået stillet til rådighed.

I forbindelse med tilblivelsen af en cykelsti, var det tanken at lave en cykelrasteplads med infotavler om blandt andet naturstier.

Projektet modtog 22.500 kroner.

Annonce

Et nyt mødested

Rejsby Lokalråd og Rejsby Idrætsforening søgte om penge til at omdanne de gamle tennisbaner til byens nye mødested for især unge - Blandt andet med en ny multibane.

Byen har brug for et mødested, efter en gammel legeplads senest blev nedlagt.

Til det projekt fik man gavn af 30.000 kroner.

Annonce

Seks nye aktiviteter

Bredebro Lokalråd stod bag ansøgningen. En gruppe frivillige og byens lokalråd ville i tredje kvartal gennemføre seks aktiviteter i både byen, ved "Æ majsjak" og på campingpladsen i Bredebro.

Tanken var at lokke flere turister og dagsgæster til. Som led i den proces fik man 12.000 kroner.

Annonce

Udendørs fitness

Abild Borgerforening og Abild Idrætsforening ville meget gerne etablere udendørs fitnessområde. Det skulle ske ved Abild Rekreative Lege-og Sportsplads på Søndervej.

Området er i forvejen meget aktivt, og det går godt i spænd med "Bevæg dig for livet"-konceptet. Projektet blev støttet med 30.000 kroner.

Annonce

Nye bænke

Bedsted Borgerforening påpegede, at man meget gerne ville have udskiftet bænkene ved den hvide bro og ved Lundbyes Plads. Bænkene her var meget slidte, og derfor var der behov for udskiftning, da de benyttes en hel del.

Projektet fik 12.675 kroner.

Annonce

Børn bag event

Bredebro SFO og Bredebro Lokalråd arbejdede på at etablere et kunstprojekt og et event i forbindelse med Tønder Kulturuge.

I den forbindelse ville man gerne lave kunstneriske venskabsbænke med kakler. En proces med børnene tæt inde over, og projektet fik 23.250 kroner.

Storkerede og p-plads

Ballum landsbyforening og Ballum Enges Forskønnelses Forening ville gerne lave tre tiltag. En storkerede ved bevandingsmøllerne, en større p-plads samme sted samt en sti, der skulle forbinde p-plads og møllerne.

Projektet fik 18000 kroner.

Drive in-underholdning

Toftlund Udviklingsråd fik 25.000 kroner til en ny Drive In-Festival med både musik og standup comedy.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce