Annonce
Digeposten

Historien om dengang gæs voksede på træerne...

Annonce

Klumme:

Denne måneds juleklumme handler om gåsen, ikke julegåsen, men bramgåsen.

Her i de kolde måneder er bramgåsen at se, i tusindvis, rundt omkring i engene. Der er så mange at man skulle tro, at gæs vokser på træerne.

Det gør de naturligvis ikke... eller hvad?

Knortegåsen hedder "Branta bernicla" på latin. Bramgåsen hedder "barniclegoose" på engelsk. Banicle er det engelske ord for rurer, altså de små krebsdyr, der vokser under både, eller nogle gange skyller op på stranden.

Man kunne jo gå ud fra, at navneligheden skyldes at gæssene lever af rurer. Men det gør de ikke.

I gamle dage troede faktisk at den langhalsede rur, var gåseafkom. Man kunne se, at farven og formen var nogenlunde den samme. Til lige, havde man aldrig set en bram- eller knortegåserede, fordi man ikke vidste, at de yngler langt oppe i det nordøstlige Grønland eller Svalbard.

Derfor kom den langhalsede rur til at hedde "goose barnicle" på engelsk, og gåsen kom til at hedde barniclegoose.

Som om det ikke var nok, havde man en ide om, at den langhalsede rur, var en frugt, der voksede på træer. Måske fordi den tit skyllede op, siddende fast på træ-stykker.

I bedste Erasmus Montanus stil udledte man, derfor at hvis langhalsen var en frugt, måtte bramgåsen nødvendigvis også være en frugt. I det store leksikon, "Ornitologia" fra 1603, har man sågar afbilledet et "gåsetræ" med langhalse, nedfaldsgæs og hele molevitten.

Det var i øvrigt også meget belejligt at tro på frugtteorien, da man under den kristne faste i middelalderen, ikke måtte spise kød. Så måtte man da i det mindste spise gås.

Faktisk er det først i 1851, at en ung Charles Darwin får styr på, at de mærkelige langhalse er i familie med ruren (rankefødder), men det er en helt anden historie.

For at nu vende tilbage til gåsen, hvad enten den nu er fugl, fisk, eller frugt, så tænker jeg, at det er bedst at vurdere det selv, måske ved at kigge godt efter.

Annonce

TEGNEKONKURRENCE - tegn en gås

Derfor laver Tønnisgård nu en lille tegnekonkurrence, hvor man skal tegne den flotteste gås.

Tegningerne kan indleveres på Tønnisgård, eller sendes til naturcenteret indtil jul.

ADRESSE:

Naturcenter Tønnisgård

Havnebyvej 30

6792 Rømø

I januar klummen offentliggør vi vinderen, der kan glæde sig til en spændende præmie. Vi glæder os til, at se alle de flotte tegninger. God tegnelyst og God jul. Lad julegåsen smage.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce