Annonce
Digeposten

Husker du Skærbæk Power Club?

Dorte Kjær med scrapbogen fra de glade dage i slutningen af 60'erne. Nu vil hun genskabe ånden fra dengang. Foto: Martin Franciere

Lokale vil samle generationen, der festede til Skærbæk Power Clubs mange koncerter på Nørbys Hotel.

Annonce

SKÆRBÆK: Dorte Kjær, tidligere museumsleder, og Orla Findahl, møbelfabrikant, er ved at samle generationen, der festede til Skærbæk Power Clubs mange arrangementer - heriblandt Peter Belli, Povl Dissing og The Tommyguns - der alle var hippe i tiden omkring slutningen af 60'erne og frem til 1973, hvor powerklubben blev nedlagt.

Kjær og Findahl har brugt et halvt år på at finde effekter fra tiden med Skærbæk Power Club og de mange koncerter. Der er fundet avisudklip, en scrapbog, småplakater og en enkelt billet. Men hvis nogen af læserne ligger inde med effekter, som kan bruges, modtages de med kyshånd, siger Dorte Kjær, der i 60'erne var for ung til at deltage i festlighederne på Nørbys Hotel. Derfor måtte hun snige sig ud af ungdomsværelset på første sal.

Annonce

The Tommyguns

Det er planen, at der skal laves en udstilling i det gamle museum i Storegade, som i dag huser Historisk Forening i Skærbæk.

Foruden udstilling vil arrangørerne, der også tæller brødrene John og Jimmy Iversen, arrangere en koncert med The Tommyguns. Bandet optræde som det første for Skærbæk Power Club den 12. december 1964.

- The Tommyguns var de første, og de skal også være de sidste, siger Dorte Kjær.

The Tommyguns skal spille i Emanuel den 6. oktober. Forinden er det planen, at der skal være fernisering på udstillingen i Storegade.

Billetprisen er 300 kroner - det inkluderer helsteget pattegris og kaffe og kage på museet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce