Annonce
Digeposten

Hvad er dit nytårsforsæt?

Formand for Tønder Amatør Teater, Tommy Juhl. Arkivfoto: André Thorup
Året er ved at gå på hæld. Det er tid til at reflektere over året, der gik - men også til at lægge planer for det nye, der er i vente.
Annonce
Annonce

Tommy Juhl, formand for Tønder Amatør Teater

Hvad er dit nytårsforsæt for 2020?

Jeg har det specielt med nytårsforsæt. Jeg bruger det ikke. Vil jeg have en forandring, vil jeg ikke vente, til der er årsskifte. Vil jeg ændre noget, skal jeg gøre det, når motivationen er der.

Jeg har respekt for dem, der siger: Nyt år nye forandringer. Men for mig skal nye ting ikke være afhængige af et nyt år.

Men skal jeg alligevel sige noget, jeg vil fortsætte med til næste år, er det den proces, som jeg allerede er begyndt på - nemlig at stå mere ved mig selv og blive bedre til at sige nej. Det er jeg ikke så god til, når folk spørger mig om noget. Det gør, at jeg har haft meget mellem ørerne i år.

Hvordan skal du fejre nytår?

Det er ikke helt på plads endnu. For første gang skal jeg ikke tage hensyn til mine børn. Det er nemlig første gang, de ikke er hjemme. Det bliver mærkeligt ikke at hoppe ind i det nye år sammen med dem. Jeg har tradition for at hoppe ned fra noget i hånden med dem, når vi skal ind i det nye år.

Hvad er for dig det bedste ved nytår?

Det bedste er, at hoppe ind i et nyt år med dem jeg har kær. Når det i år ikke er mine børn, må det være gode venner. Og så kan jeg godt lide fyrværkeri. Jeg skal selv fyre af.

Jeg kan også rigtig godt lide traditionen, hvor børnene går og ringer på dørene og ønsker godt nytår. Det er hyggeligt. Jeg synes godt, vi kan banke på hos naboen, som vi ikke taler meget med i løbet af året. Det er en god måde at hilse på.

Iværksætter Ditte Madvig Evald. Arkivfoto: Martin Franciere
Annonce

Ditte Madvig Evald, iværksætter

Hvad er dit nytårsforsæt for 2020?

Jeg plejer ikke at have nytårsforsæt.

Jeg plejer derimod at have formuleringer, der er vigtige for det kommende år. En form for påmindelse om, hvad der er vigtigt for mig. Min formulering for næste år er: Mere menneske, mindre skærm.

Jeg vil gerne komme mere væk fra skærmen og være mere blandt mennesker og gøre mere sammen med dem. Jeg tror på, at i mødet med andre mennesker opstår der nye oplevelser, både privat og professionelt.

Hvordan skal du fejre nytår?

Jeg skal være sammen med min søster - formentlig i Tønder. Vi skal selvfølgelig se fyrværkeri og hoppe ind i det nye år sammen.

Hvad er for dig det bedste ved nytår?

I min verden handler nytår om at spise god mad og være sammen med venner, man holder af. Vi skal lave nogle cocktails og klæde os pænt på.

Annonce

Lene Jensen, daglig leder af Hagge's

Hvad er dit nytårsforsæt for 2020?

Det kan lyde meget banalt, men jeg vil øve mig i at være mere i nuet. Når man arbejder med musik og planlægning af koncerter, som jeg gør, er der meget planlægning langt ud i fremtiden. Lige nu arbejder jeg med at planlægge koncerter, som foregår i foråret 2021. Det gør, at tidsperspektivet bliver lidt mærkeligt. Jeg vil prøve at gøre flere ting, som sker lige nu.

Hvordan skal du fejre nytår?

Jeg skal være sammen med min barndomsveninde og hendes familie. Vi har ikke så mange traditioner. Vi skal bare hygge os.

Hvad er for dig det bedste ved nytår?

Jeg bruger mest nytåret til at reflektere over året, der er gået, og hvad der skal ske i det nye.

Daglig leder af Hagges, Lene Jensen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce