Annonce
Digeposten

Hvad var nu det?

Der var musik i gaden og heldigvis var der flere fremmødte, selvom arrangørerne fejlagtig havde annonceret to forskellige starttidspunkter. Foto: Karin Lorenzen

Skærbæk Erhverv og Kunstnerhuset havde onsdag den 3. oktober inviteret til en dag med kunst og gode tilbud.

Annonce

Skærbæk: Onsdag den 3. oktober fejrede tyskerne genforeningen med en fridag og det havde fået Skærbæk Erhverv og Kunstnerhuset til at invitere til en hyggelig udflugt til omvendt grænsehandel. Forretningerne havde fundet et par gode tilbud frem, bagerne havde kupontilbud, så man kunne få sig et gratis rundstykke og Kunstnerhuset havde, i samarbejde med tyske kunstnere, sat en udstilling op i butiksvinduerne og udstillingen kan ses frem til slutningen af efterårsferien.

Kunstudstillingen har fået titlen "Watt n datt / vad er nu det" og navnet referere både til vadehavet og til at værkerne der udstilles skal få publikum til at undre sig.

Solvej Kryger, der er tysk kunstner og en del af udstillerne, var glad for projektet og tilfreds med dagen.

- Det er da altid sjovt at arbejde grænseoverskridende, og især det her projekt er sjovt, fordi det er et samarbejde mellem kunstnerhuset og butikkerne, så er der jo nogle helt andre mennesker der ser mine skulpturer, siger Solvej Kryger.

Solvej Krygers skulptur kan ses på biblioteket frem til fredag i efterårsferien. Foto: karin Lorenzen
Annonce

Musik i gaden

I forbindelse med åbningen af udstillingen og den annoncerede omvendte grænsehandel var der musik i gaden og åbningstale for udstillingen. Musikken var en blanding af tyske og danske folkeviser og stemningen i Storegade var hyggelig, afslappet og de deltagende kunstnere og publikum var glade for den nye aktivitet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Digeposten

Per giver en hånd med lokalt

Annonce