Annonce
Digeposten

Kæmpe havefest og alle kan være med

Brøns Greatest gendannes for et par numre, når der er Gratis Festival i Brøns den 28. juli 2018. Privatfoto

En ny forening i Brøns, Rejsby og Frifelt har sat sig for at samle sognene og kommunen til områdets største og hyggeligste havefest. Der er gratis entré og festivallen er for hele familien.

Annonce

Brøns: Rasmus Nøhr elsker at spille musik og få en fadbamse med dejlige mennesker. Derfor har han for nogle år siden udviklet et koncept for en festival. Det er gratis at komme med - for alle i Danmark skal have lov til at nyde de smukke steder i landet, en god fadøl og noget fantastisk musik - og de skal have råd til at tage hele familien med.

Det er baggrunden for konceptet Danmark Dejligst og netop det koncept kommer til Brøns den 28. juli.

Bag konceptet står altså musiker og historiefortæller Rasmus Nøhr, der er kendt for "Sommer i Europa".

Bag festivallen i Brøns står en nystiftet forening med repræsentanter i bestyrelsen fra både Brøns, Rejsby og Frifelt.

I spidsen for de frivillige står Flemming Pedersen, som mange kender fra Brøns Greatest og han glæder sig til at invitere ALLE til fest.

- Det er gratis og vi tror vi kan blive rigtig mange, for programmet er godt og vi har mange frivillige der bakker op om os. Der er begejstring, uanset hvem jeg snakker med, for det er da fedt når der sker noget nyt her i området, fortæller Flemming Pedersen.

Annonce

Vild overraskelse

For mange lokale er Brøns Greatest noget nærmest legendarisk og det er lykkedes Flemming Pedersen at samle det gamle band, men en enkelt undtagelse. Så Brøns Greatest gendannes for en kort bemærkning på dagen og det bliver en fornøjelse for alle parter.

Out of Words, der består af nogle af de unge kræfter fra Brøns Greatest, er på plakaten først på dagen og i forbindelse med deres optræden vil de "gamle" brønsermusikere gå med på scenen og altså spille op til den fest, som mange lokale husker dem for.

Annonce

Gratis og lækkert

Danmark Dejligst kommer med scene, lyd og lys og stærke sponsorer i ryggen.

Det har gjort det muligt at afvikle koncerten helt uden omkostninger for publikum. Dog skal al mad og drikkevarer købes på stedet - det er nemlig med til at finansiere festen - og betalingen til Zididada og Nøhr. Blandt andet er der mulighed for at forudbestille en grilltallerken, fremstillet af lækre lokale råvarer og der vil være masser af mad og drikke på pladsen og fordi festen er for alle, er der også et hjørne på pladsen med hoppeborg og sandkasse til børnene.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce