Annonce
Digeposten

Kære læser: To bliver til én

Snart smelter Digeposten og Ugeavisen sammen til en samlet avis. Foto: Betina Skjønnemand

Gennem længere tid har du været vant til at få én ugeavis ind ad brevsprækken mod før to. Ugeavisen Tønder og Digeposten er smeltet sammen, og aviserne har kørt som - hvad vi med et fagudtryk betegner som - en vendeavis. Det vil sige, at vendeavisen har haft to forsider - en fra Ugeavisen Tønder og en fra Digeposten.

Derfor har du oplevet, at halvdelen af dine nyheder i vores to ugeaviser har "stået på hovedet" gennem længere tid.

Det skal nu snart være slut.

Annonce

Vi vil fortsat gerne stå på hovedet for, at du kan få de bedste og mest vedkommende lokale nyheder ind ad brevsprækken hver uge. Hvad vi ikke længere ønsker er at udgive to aviser, der i virkeligheden med fordel kunne være en - og jo faktisk allerede har været det gennem længere tid.

Derfor har vi nu besluttet at lægge Ugeavisen Tønder og Digeposten sammen til én fælles, lokal ugeavis. Der sker den 5. maj.

Og hvad kommer det så til at betyde for dig?

Først og fremmest kan vi samle vores kræfter og bruge dem alle på at lave én god og fælles avis, der indeholder masser af lokale nyheder fra butikslivet, foreningslivet og dit lokalområde. Vi kommer naturligvis stadig til at dække hele vejen rundt i hele Tønder Kommune, og vi vil bestræbe os på, at de bedste nyheder og historier finder plads i den fælles avis.

I salgsafdelingen, der sørger for at servicere annoncørerne, glæder de sig allerede til at kunne tilbyde annoncering i én fælles avis, der når ud til alle husstande i Tønder Kommune. Nu kan de koncentrere annoncerne til én avis. Budskabet kommer klart ud ét sted.

Hos journalisterne glæder vi os mest til at kunne lave en rigtig god og vedkommende avis, hvor vi ikke længere behøver at dele de gode historier mellem to aviser. Nu bliver de alle samlet i en avis, hvor der er plads og tid til at nå hele vejen rundt. Så vi hver uge kan fortælle de bedste og mest vedkommende lokale historier til både Fru Jensen og Hr. Hansen - uanset om de bor i Skærbæk, Tønder, Løgumkloster eller Højer - eller et sted midt imellem.


Hos journalisterne glæder vi os mest til at kunne lave en rigtig god og vedkommende avis, hvor vi ikke længere behøver at dele de gode historier mellem to aviser.


Du er nu inviteret til at give dit besyv med omkring, hvad du gerne vil have i den nye, fælles ugeavis. Hvad vil du gerne læse mere om, og hvad vil du gerne undvære, og hvad har du kigget forgæves efter i Ugeavisen Tønder og Digeposten?

Vi lover at tage jeres forslag med i vores overvejelser, så vi kan få den allerbedste ugeavis for hele Tønder Kommune.

Skriv til os på red.toender@ugeavisen.dk med jeres forslag og tanker. 

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Tre tips til den giftfri have

Digeposten

Genforeningsprojekt får donation

Mest læste

Digeposten

Diamantbryllup

Digeposten

Kære læser: To bliver til én

Annonce