Annonce
Digeposten

Klog på kager: Anne Marie gør amerikanerne klogere på det sønderjyske kaffebord

Anne Marie Overgaard fra Museum Sønderjylland har gjort amerikanerne lidt klogere på det særlige ved sønderjysk kaffebord. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Hvilke kager skal der være, hvordan er traditionen opstået, og hvor meget kage spiser danskerne egentligt? Det var nogle af de spørgsmål, som Anne Marie Overgaard fra Museum Sønderjylland forsøgte at svare på, da hun blev kontaktet af en amerikansk journalist.
Annonce

Tønder: "Kom igennem den forestående mørke vinter ligesom danskerne: Spis kage".

Sådan indleder det amerikanske magasin og onlinemedie Eater artiklen om den danske kagekultur. For det sønderjyske kaffebord havde fanget journalisten Mary Hollands opmærksomhed, og derfor måtte hun snakke med en ekspert. Det blev Anne Marie Overgaard, museumsinspektør hos Museum Sønderjylland.

- Jeg synes, det er fantastisk, at der sidder en amerikansk journalist, der pludselig synes, at man skal interessere sig for kaffebordet. Hvordan de lige er faldet over det, er da sjovt, siger hun.

Den amerikanske journalist havde fundet frem til Anne Marie Overgaard gennem Visit Sønderjylland, og de to har efterfølgende klaret interviewet på skrift. Men det er ikke altid lige nemt at gøre en person på den anden side af kloden klogere på danske sammenhænge.

- Hun havde hørt om kaffebordet, men det, der er udfordringen, når du taler med en fra New York, er, at Sønderjylland jo ikke er et begreb for dem. Det siger dem ingenting, for dem er det bare Danmark. Så for mig var det vigtigt, at Danmark ikke blev sat lige med Sønderjylland, siger Anne Marie Overgaard og fortsætter:

- Det har hun også fået med, det her med regional identitet. For en københavner har jo ikke det samme forhold til et kaffebord, som man har i Sønderjylland.


For en københavner har jo ikke det samme forhold til et kaffebord, som man har i Sønderjylland.

Anne Marie Overgaard, museumsinspektør Museum Sønderjylland


Annonce

Overrasket

For en fagperson som Anne Marie Overgaard var det vigtigt at sætte den amerikanske journalist, Mary Holland, ordentligt ind i de søde sager og traditioner.

- Hendes udgangspunkt var meget fokus på hygge, og at man spiser meget kage, og så tolkede hun ligesom kaffebordet ind i, at man spiser meget kage i Danmark. Der skulle jeg gøre det klart, at selvom det stadig findes, så er det ikke noget, vi gør hver søndag, siger museumsinspektøren.

Anne Marie Overgaard har før vist kager frem. Her er det dog kun en model af plastik. Arkivfoto: Erik Petersen

Noget andet, der kom bag på journalisten, var omfanget af kaffebordet. For udover at blive klogere på traditionerne, og hvilke kager der serveres, så ville hun også vide, hvordan andre kulturer kunne inkludere kaffebordet i deres dagligdag.

- Men det er jo næsten en umulig opgave. Hun er nok blevet overrasket over, hvor mange kager det drejede sig om, griner Anne Marie Overgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Digeposten

Julestemningen blev bragt ud i byen

Annonce