Annonce
Digeposten

Kommunen har fortsat fokus på demens

Demenskoordinator i Tønder Kommune, Ingrid Jørgensen (tv.), har til daglig kontor på Toftegården i Toftlund, hvor Pia Bonde Duus er plejecenterleder. Foto: Betina Skjønnemand
Omkring 700 mennesker anslås at leve med demens i Tønder Kommune, og det tal stiger hele tiden. Tønder Kommune forfiner løbende indsatsen for at hjælpe de demensramte og ikke mindst deres pårørende.
Annonce

Tønder Kommune: Når demens rammer, så rammes ikke blot den pågældende borger. Det rammer også i særlig grad de pårørende, som får udfordringer med at komme overens med den nye virkelighed, som pludselig har ramt familien. Selvom det, til tider, kan føles ensomt at være pårørende til en dement, så er der hjælp at hente fra kommunen.

- Så snart der bliver stillet en diagnose, så får man tilbudt at få besøg af en demenskoordinator eller en demenssygeplejeske fra kommunen. Sammen med den ramte og en eventuel ægtefælle, vil man her kunne tage stilling til, hvilke tilbud om hjælp, der giver mest mening i situationen. Det kan være alt fra praktisk hjælp i hjemmet, til aflastning eller tilbud om for eksempel psykologhjælp til ægtefællen, fortæller Ingrid Jørgensen, der er én af Tønder Kommunens tre demenskoordinatorer.

Så der er hjælp at hente, når diagnosen rammer. Hvis man altså er parat til at tage mod den.

- Der er fortsat en del tabu omkring demens, så nogle gange bliver vores tilbud om hjælp afslået, eller vi kommer slet ikke i spil før langt henne i forløbet. Det kan både være den demensramte eller de pårørende, som mener, de selv kan klare situationen. Og det kan de måske også et stykke ad vejen. Men det er hårdt, fortæller Ingrid Jørgensen, og forsætter:

- Det er nok særligt den generation, vi har med at gøre nu. De føler, at de skal klare det hele selv og har svært ved at bede om hjælp.

Om demens

I Danmark lever mellem 70.000 og 89.000 mennesker med en demenssygdom

Heraf har cirka 45.000 Alzheimers sygdom

Hver dag rammes 40-45 mennesker af demens i Danmark

I 2040 forventes antallet af mennesker med demens af vokse til 150.000

Hver tredje time dør en dansker af en demenssygdom

Kilde: Alzheimerforeningen

Annonce

Mere viden og uddannelse

Tønder Kommunes demensteam arbejder hele tiden på at blive klogere og forsøge at gøre en demensdiagnose mere tålelig og værdig at leve med for de involverede.

- Vi har i år sat en større efteruddannelsesprojekt i gang, hvor alle vores tovholdere på plejecentrene i kommunen kommer på et ti-dages kursus, og vores seks demenssygeplejersker og to demenskoordinatorer får to diplomkurser i personcentreret omsorg. Jo mere vi ved om, hvordan vi kan gøre plejen af demente mere optimal, jo mere værdig kan plejen blive. Vi kan ikke gøre noget for at fjerne sygdommen, men vi kan gøre noget for, at det bliver lettere at leve med sygdommen, forklarer Ingrid Jørgensen.

Når personalet skal håndtere og pleje de demensramte, arbejder kommunen ud fra den såkaldte Marte Meo-metode. En metode, der tager udgangspunkt i en anerkendende kommunikation, og som kan give helt konkrete og lavpraktiske metoder til at omgås den demente.

- Vores mål er, at alle kommunens demenskoordinatorer skal uddannes i Marte Meo, så de kan undervise personalet og også give deres viden videre til pårørende, fortsætter Ingrid Jørgensen.

Udover efteruddannelse, arbejdes der hele tiden på at gøre plejecentrene mere demensvenlige. Blandt andet gennem hjælpemidler som særlige farver, møbler eller belysning, der kan være med til at hjælpe den demente med at navigere i hverdagen.

- Alle plejecentre har også fået elektronisk sikring, så der er blevet gravet en ledning ned rundt om plejecentrene. De demente kan så få en lille sender på armen, der giver alarm, hvis de forlader området, forklarer Ingrid Jørgensen.

Annonce

De pårørendes sygdom

På Toftegården i Toftlund har de et specialafsnit for demente, hvor der tilbydes midlertidigt ophold eller aflastning. Stedet skal naturligvis tage hånd om den demente og sikre trygge rammer, men stedet kan ligeledes ses som en hjælp til de pårørende. For ofte bliver de pårørende hårdt ramt, når ens nærmeste bliver dement.

- Her kan den demente komme og være, så de pårørende kan få aflastning til for eksempel at komme på ferie, eller bare komme en tur ud at handle. Det er med til at skabe et pusterum for de pårørende, der tit bliver voldsomt belastede af at skulle passe en demens-ramt, forklarer plejecenterleder på Toftegården, Pia Bonde Duus.

De pårørende opfordres også til at deltage i de demenscaféer, som arrangeres.

- I demenscaféerne kan de pårørende få mere viden om demens, men caféerne er også eminent gode til at skabe netværk blandt de pårørende, forklarer Ingrid Jørgensen.

Udover kommunens demenscaféer, kan de pårørende hente hjælp hos Alzheimerforeningen, ligesom der i Selvhjælp Sydvest er selvhjælpsgrupper, hvor man blandt andet som ægtefælle til en dement, kan få kontakt til andre i samme situation.

Forskel på demens og Alzheimers

Mange har svært ved at forstå, hvad der er forskellen på Alzheimer og demens.

En måde at forklare det på er at se på demens som en slags paraply, der dækker over en lang række sygdomstilstande, der alle har det til fælles, at de leder til en vedvarende svækkelse af hjernens funktioner.

Der er mange forskellige sygdomme - faktisk omkring 200 - der kan ledsages af demens eller kognitive forstyrrelser i hjernen. Alzheimers sygdom er langt den hyppigste og bedst kendte demenssygdom. Men der findes også mange andre sygdomme, der kan være årsag til demens. Sygdommene kan være vidt forskellige, men fælles for dem alle er, at de rammer de mentale færdigheder.

Kilde: Alzheimerforeningen

Annonce
Annonce
Digeposten

Her landede støtten

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Annonce