Annonce
Digeposten

Kongen af Tøndermarsken

Den omfattende fordeling af statens jorde i Tøndermarsken er hovedsagligt blevet udført af én mand. Hans navn er Lausten.

Tønder: Egentlig hedder han Hans, men det navn brød hans mor sig ikke om, så han er altid blevet kaldt ved sit mellemnavn Lausten. Det er også det navn, der dukker op igen og igen, når man vil høre om det store jordfordelingsarbejde, der er ved at være slut i Tøndermarsken.

Jordfordeling er nemlig i høj grad et énmandsjob, og med mere end 100 jordfordelinger bag sig er der ingen i Danmark med mere erfaring på området end Lausten. Derfor var han også det oplagte valg, da den daværende fødevareminister i 2012 besluttede at sætte gang i en af de hidtil største jordfordelinger og samle statens jorde i Tøndermarsken. Det var Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (dengang NaturErhvervstyrelsen) der stod for opgaven, men det var Lausten, der kom til at udføre den.

- Det lå lige som i kortene. Jeg er nestor i jordfordeling og har arbejdet i styrelsens afdeling i Tønder i 17 år, forklarer Lausten, som havde visse betingelser for at påtage sig opgaven:

- Jeg ville have lov til at passe mig selv og gøre det på min måde. Og jeg ville ikke rende rundt med en bærbar computer. Jeg er 69 år, så det gider jeg ikke sætte mig ind i. Jeg har en sekretær, der tager sig af mine mails, og resten har jeg i hovedet.

Lausten er ikke i tvivl om, hvad der skal til for at bliver en god jordfordeler:

- Enten kan du lave jordfordeling, eller også kan du ikke. Det er et spørgsmål om rutiner og kreativitet. Man skal kunne se løsninger og idéer, vide, hvornår man er på vej ud af en blind vej, og være god til puslespil, så man kan få alle bytterne til at passe. Og så skal man først og fremmest være god til at snakke med vidt forskellige mennesker.

Jordfordelingen i Tønder endte med at omfatte 160-170 aftaler, hvilket ifølge Lausten er "voldsomt mange". Men hvordan starter man overhovedet, når man står med et kludetæppe af jordstykker, der tilhører op til 400 ejere, og skal forvandle en del af det til ét stort, sammenhængende areal? For Lausten startede arbejdet med et halvt års køreture ud i marsken for at lære området at kende helt til bunds og pejle sig ind på, hvilket område det var bedst at gå ombord i.

Tøndermarsken består af otte såkaldte koge (inddigede marskområder), og før jordfordelingen gik i gang, lå statens arealer spredt ud over alle kogene. Lausten fik dog hurtigt kig på et areal i Rudbøl Kog i området mellem Vidåen og diget og i Gl. Frederikskog i den nordlige ende op mod diget.

- Her kunne jeg se, at der kunne laves et samlet kerneområde. Der er jo ikke noget ved at samle jorden, hvis der er pletter på kortet, smiler Lausten, der hurtigt kom til at opfatte området som sit eget.

- Den slags ejerfornemmelser er man simpelt hen nødt til at have, hvis man skal holde gejsten oppe over så mange måneder og år. Så lige nu, inden de mange aftaler er blevet endeligt tinglyst, er det mig, der ejer det. Det er den fornemmelse, man skal have indeni, forklarer Lausten.

Herefter begyndte det lange arbejde med at kontakte ejerne og fortælle dem, hvad han havde forestillet sig.

- Her er du nødt til at afkode, hvad det er for nogle folk, du snakker med, og hvilken løsning, der vil passe bedst til dem. En kone ejer måske 5,3 hektar, så hvordan får man nu sådan et areal? Folk skal jo have det samme antal hektar, som de afgiver. Måske kan man løse det ved at slå to marker sammen og skal så spørge to andre ejere, om de er villige til at bytte. På den måde kører sagen hele tiden rundt i ens hoved, også når man er hjemme og sidder på sin egen traktor, fortæller Lausten, der ud over at være fuldmægtig i Landbrugs- og Fiskeristyrelsen ejer af et landbrug ved Flensborg Fjord.

Han er overbevist om, at det har stor betydning, at han har base i styrelsens afdeling i Tønder og ikke i København.

- Det ville aldrig fungere at have et jordfordelingskontor placeret i København. Det handler jo om at skabe tillid til folk, og her afmonterer jeg en masse fordomme og barrierer med det samme ved at være fra området. Det gælder også alle de andre projekter, vi laver i hele landet, siger han.

Jordfordelingen i Tøndermarsken

Jordfordelingen blev sat i gang i 2012. Det er landbrugs- og Fiskeristyrelsen, der har stået for opgaven frem til 1. januar 2016, hvor ejerskabet af arealerne blev overdraget til Naturstyrelsen.Jordfordelingen har bestået af tre etaper. Den første havde skæringsdag 1. april 2015. Den anden etape har skæringsdag 1. april 2017, mens sidste etape har skæringsdag 1. december 2017.

I første etape deltog 31 lodsejere. I anden etape deltog 77 lodsejere, og i tredje og sidste etape 40 lodsejere.

Samlet set er der omsat for 43 millioner kroner i forbindelse med jordfordelingen og omsat 514 hektar jord.

For statens vedkommende er man endt med et cirka 200 hektar stort stykke jord i kerneområdet i Rudbøl Kog og Gl. Frederiks Kog samt yderligere cirka 50 hektar i Margrethe Kog.

Annonce

Mest læste

Annonce
Digeposten

Ægteparret Skøtts livsværk forlænges: Søn overtager begravelsesforretning

Annonce

Seneste nyt

Annonce
Digeposten

Sportsforening sagde farvel til flere hundrede medlemmer

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nu skal der leges igennem: Toftlund Hallerne udvider konceptet

Digeposten

Ingen blomster - men massevis af fristelser: Butikkerne i Toftlund springer ud

Digeposten

Tre tips til den giftfri have

Digeposten

Satser på grønt lys: Toftlund Motorfest sætter turbo på planlægningen

Mest læste

Digeposten

Genforeningsprojekt får donation

Seneste nyt

Ugeavisen Tønder

Kom og få en snak om din nye avis

Digeposten

Diamantbryllup

Digeposten

Tag med tilbage i historien i et fotografi

Digeposten

Mod strømmen: Lokal klub har fået flere medlemmer under corona-krisen

Digeposten

Medlemstilbagegang: Kommunen er dykket ned i tallene

Digeposten

Kom med til online møde: Bliv klogere på udviklingsplanen for Rømø

Digeposten

Rock i Randerup: Kendte navne varmer op for de ukendte

Digeposten

Bestil og hent: Kommunens biblioteker hjælper med læselysten

Digeposten

Skærbæk Ungdomsboldklub får stor donation

Digeposten

75.000 kroner: Nationalpark Vadehavet støtter lokale projekter

Digeposten

Kære læser: To bliver til én

Digeposten

Vokseværk hos lokal virksomhed

Digeposten

Anne Grethe har altid haft en giftfri have

Digeposten

Toftlund: Fastelavn på en lidt anden måde

Digeposten

Rød løber og flag: De yngste elever er tilbage på skolen

Digeposten

Der skulle mere end en nedlukning til at stoppe Henriette og Badass Sølsted Squad

Annonce