Annonce
Digeposten

Kulturugen skal give et tiltrængt afbræk

Tønder Kulturuge skydes i gang med stil i uge 40 - Efter planen starter det hele med stort arrangement i Toftlund. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
I uge 40 venter Tønder Kulturuge med arrangementer i hele området, og det er noget, der kan være guld værd i en tid, hvor vi måske ikke oplever så meget.
Annonce

TØNDER: Hjemmets fire vægge er et sted, som de fleste har brugt rigtig meget tid på her i 2020. Kulturaktiviteterne ude har ikke været mange, men nu sker der omsider lidt.

I uge 40 byder hele Tønder Kommune nemlig på kulturuge, og selvom der også er fare for lokale aflysninger her, vil der være masser af arrangementer at opleve ugen igennem.

Nogle af de, der står bag kulturugen er Kulturelt Forum, der koordinere og laver program. Men hvad skal man så egentlig opleve i uge 40?

Til det spørgsmål er svaret klart fra formand for Kulturelt Forum, Anne Mette Pedersen.

- Du får mig ikke til at pege på en ting! Det kan jeg ikke, siger Anne Mette Pedersen med smil i stemmen og fortsætter:

- Jeg kan anbefale det hele. Det er svært at trække noget ud fremfor noget andet. Programmet er dejligt varieret, og jeg synes, at der er noget for alle. Det er noget af de absolut vigtigste. Kultur er jo mange ting, som kan trække i mange retninger, så der skal være lidt for enhver smag, mener hun.

Annonce

Skal inspirere

De mange forskellige arrangementer er en oplagt mulighed for at opleve en masse, man måske ellers ikke er så opmærksom på i dagligdagen.


Gå gerne ud og oplev noget, du ikke plejer. Det kan man mange gange vokse af.

Anne Mette Pedersen, formand for Kulturelt Forum i Tønder Kommune


Netop det er da også noget, som Anne Mette Pedersen og Kulturelt Forum for alvor opfordrer til.

- Vi vil gerne skabe noget inspiration. Gå gerne ud og oplev noget, du ikke plejer. Det kan man mange gange vokse af, fortæller Anne Mette Pedersen.

Formanden glæder sig til at skyde gang i kulturugen, der anno 2020 ikke har corona malet over sig som tema. Årets tema er i stedet "venskab".

- Emnet kan måske også gøre noget godt i den her tid. Kulturugen er en mulighed for, at man kommer ud og oplever nogle andre mennesker, og hvem ved. Måske det kan danne grobund for nye venskaber, lyder det.

Tønder Kulturuge starter med et arrangement i Toftlund den 26. september, inden det hele kulminerer med afslutning i Bredebro Forsamlingshus den 4. oktober.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Foredrag på kirkemusikskolen

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Lav flotte græskar på Postgaarden

Digeposten

Octavia plug-in til 299.995 kroner

Digeposten

FC Sydvest lejer Superliga-talenter

Digeposten

Der er fransk på toppen i Danmark

Digeposten

Dacia sænker pris på Dokker og Duster

Digeposten

10 facts om Fodbold for hjertet

Annonce