Annonce
Digeposten

Løgumkloster drømmer om juleby trods bange anelser: - Vi søger frivillige

Julemanden på besøg i Løgumkloster. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
I Løgumkloster vil man gerne give årets juleby et nøk op, og derfor søges der nu flere frivillige. Ingen ved dog, om juleaktiviteterne anno 2020 overhovedet kan gennemføres.
Annonce

Løgumkloster: Hvis man skal give 2020 en overskrift, så bliver det formentlig en lidt grå og trist en af slagsen for de flestes vedkomne. Heldigvis slutter året om et par måneder af med hygge og stemning, når julen venter.

Her drømmer man om at kunne åbne op for byens store juleby og julemarked, og håbet er, at man kan overgå succesen sidste år.

Af samme grund søges der nu frivillige til at hjælpe til i julebyen, melder en af tovholderne bag, Kim Stegmann Martensen.

- De frivillige er helt afgørende. Vi er mange frivillige, og det hele foregår på frivillig basis, hvor vi så får nogle midler fra handelsstandsforeningen. Det gælder faktisk hele byen. Vi gør det jo i lige så høj grad for butikkerne i byen, mens vi også er aktive for at glæde børnene og deres forældre. Sidste år havde vi en rigtig fin juleby, så vi ville gerne give det hele lidt ekstra i år, siger Kim Stegmann Martensen, der udover at være blandt tovholderne også er ejer af Kisbæk Murerforretning.

Kim Stegmann Martensen håber på at kunne hente tre til fire frivillige mere end sidste år, og man behøver ikke at være tosset med jul.

- Nej, vi kan bruge allesammen - unge som gamle. Det er heller ikke fordi, jeg selv er helt tosset omkring julen. Jeg vil bare gerne gøre noget godt for byen og dens butikker, smiler han.

Annonce

Usikkerhed og plan B

Lige nu er forberedelserne i fuld gang til julebyen anno 2020, og det er ikke nogen let omgang.

Året indtil nu har nemlig været fyldt med restriktioner, og det kan også ramme julebyen, selvom der endnu er et stykke tid til jul.


Vi kan næsten lige så godt tage plan B allerede nu.

Kim Stegmann Martensen.


Af samme grund er det en mærkelig oplevelse for arrangørerne at gå og planlægge.

- Det må man sige. Vi var til møde den anden dag med handelsstandsforeningen, og her snakkede vi om, at vi jo kan planlægge og planlægge, men ingen ved noget. Vi kan næsten lige så godt tage plan B allerede nu, melder Kim Stegmann Martensen.

Og heldigvis er der en plan B under opsejling.

- Det bliver noget med et færre antal mennesker, mens vi også kan komme til at dele børnene op i nogle grupper, når julemanden kommer. Vi uddeler jo typisk omkring 650 godteposer, og det er mange, når man ikke må være ret mange samlet, lyder det.

Annonce

Frygten fylder

I Løgumkloster er de klare planer dog stadig, at det bliver muligt at gennemføre årets juleby og julemarked. Også selvom det bliver på en anden måde.

Nu er jagten sat ind på flere frivillige, så man kan steppe op i forhold til tidligere, men Kim Stegmann Martensen erkender, at forventningens glæde i øjeblikket er lidt mat.

- Det er klart frygten, der overskygger det hele lidt lige nu. Vi frygter, at vi må aflyse, men sker det, håber jeg, at vi så i det mindste kan stille julehusene op med lidt lys i, så der er bare lidt stemning. Der er så mange planer, men lige nu ved vi ikke helt, hvad vi kan. Jeg vil opfordre til, at man følge "Løgumkloster Julehytter" på Facebook, hvor vi nok skal melde ud, når der er opdateringer, slutter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Foredrag på kirkemusikskolen

Digeposten

Lav flotte græskar på Postgaarden

Digeposten

FC Sydvest lejer Superliga-talenter

Digeposten

Der er fransk på toppen i Danmark

Digeposten

Dacia sænker pris på Dokker og Duster

Digeposten

10 facts om Fodbold for hjertet

Annonce