Annonce
Digeposten

Løgumkloster Kirke er klar med årets juleprogram

Løgumkloster Kirke er klar med årets juleprogram. Både i kirken og via livestream.
Annonce

LØGUMKLOSTER: Advents- og juletiden er kommet, og i den anledning giver Løgumkloster Menighedsråd en orientering om de særlige forhold, der gælder for gudstjenesterne i Løgumkloster Kirke i år.

I december er der, som i resten af året, cirka et kvarters aftensang alle hverdage 17.30 og  onsdag med altergang. For at tage lidt forskud på juleglæden, har menighedsrådet sammen med kirkens medarbejdere besluttet, at man i år synger flere julesalmer end sædvanligt til aftensangstjenesterne i december. Også engelske christmas carols vil indgå i de fleste af aftensangene.

Alle decembers almindelige gudstjenester gennemføres som vanligt, men selvfølgelig med hensyntagen til coronaforskrifterne.

Juleaftensdag bliver antallet af gudstjenester udvidet til tre danske gudstjenester henholdsvist 10.30, 13.00 og 16.30. Desuden er der tysk gudstjeneste 14.30.

Af det netop udsendte kirkeblad fremgår det, at der vil være plads til 200 personer ad gangen, men uden sang. Efterfølgende har man dog besluttet, at der skal kunne synges til julegudstjenesterne, og det betyder derfor, at antallet af deltagere kun kan være 150.

Som et særligt tilbud vil gudstjenesten 13.00 blive livestreamet på kirkens hjemmeside samt på kirkens Facebookside, så de, der enten ikke har mod på at komme i kirken lige for tiden, eller som der desværre ikke vil være plads til ved gudstjenesterne, kan se julegudstjenesten hjemme i stuen og synge med på salmerne der.

Der vil foruden link til gudstjenesten på YouTube også på kirkens hjemmeside være et link til det salmehæfte, som bruges under gudstjenesterne. Man kan følge gudstjenesten direkte på sin mobil, pc eller på smart TV. Det er muligt at streame gudstjenesten fra 13.00 og resten af dagen den 24. december.

Kirkens medarbejdere og Løgumkloster Menighedsråd håber på den måde at give så mange som muligt en fin juleaftensgudstjeneste, og ellers er der mulighed for at deltage i julens øvrige gudstjenester 1. og 2. juledag, begge dage 10.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Digeposten

Julestemningen blev bragt ud i byen

Annonce