Annonce
Digeposten

Løgumklosters julelys trodser coronaen

Julelysene i Løgumkloster er blevet lidt af en tradition. Dette er et arkivfoto fra tidligere, hvilket også forklarer de mange mennesker i baggrunden. Arkivfoto: Karin Lorenzen
Julelysene i Løgumkloster nyder en stor opbakning - også i år, hvor corona-pandemien har spændt ben for det traditionelle bankospil. Mens bankoen er udsat til marts, så er lysene imidlertid tændt.
Annonce

LØGUMKLOSTER: Julebelysningen i Løgumkloster har en solid fangruppe, som stiller med frivillige kræfter og økonomisk opbakning hvert år. Normalt kommer en god del af finanserne fra det traditionelle spil julebanko, men i år spandt coronavirussen ben for spillet.

Det har dog ikke forhindret Britta Larsen og resten af holdet bag julelysene i at tænke i alternativer. Mens bankospillet er udskudt til den 8. marts 2021, så giver man ikke op i Løgumkloster:

- Jeg har stået for det her i snart 15 år, og julebankoen er bare vokset hver gang. Mange kommer, selvom de aldrig ellers sætter deres ben til et bankospil, men folk vil bare rigtig gerne. Jeg kan huske, at vi næsten blev væltet første gang, vi havde spillet. Derfor er det super ærgerligt, at vi er forhindret i år - det kan vi ikke gøre noget ved.

Annonce

Trækker lod

Derfor kom der alternativer på banen, og interessen er fortsat sund.

- Vi lavede så den her annonce for at se, om der alligevel var opbakning trods det aflyste spil. Derfor har vi sat tre gavekort på højkant blandt alle, som donerer penge til os. Julebelysningen betyder meget for byen, så selvom vi kunne se forsamlingsforbuddet nok ville være i vejen for aktiviteter, så valgte vi at pynte op alligevel.

Derfor er opfordringen klar. Man kan støtte op om julebelysningen via MobilePay til nummeret 14089, via bankoverførsel eller hvis man tager en tur forbi Far & Søn i Løgumkloster.

- Vi prøver igen til marts, og håber at entusiasmen holder ved dertil. Vi håber, at folk er friske på at møde op til den tid, hvis corona tillader det, siger Britta Larsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Annonce