Annonce
Digeposten

Liselotte scorer sit drømmejob i Toftlund

Den 1. august tiltræder Liselotte Krodal stillingen som ny udviklingskoordinator i Toftlund. Hun glæder sig til tæt samarbejde med borgere, foreninger, handelslivet og Tønder Kommune.
Annonce

Toftlund: Hun har rejst verden rundt, været letmatros på et fragtskib i Stillehavet, og er oprindelig både uddannet glaskunstner fra Israel og billedkunstlærer.

Ved et tilfælde blev hun senere i livet vikar på et plejehjem, og det var forholdene her, som fik Liselotte Krodal til at tage springet ud i antropologistudiet som 37-årig, som hun afsluttede med et kandidatspeciale om plejesektoren.

Afhandlingen om de ressourcestærke pårørendes magt blev hun efterfølgende citeret for i flere medier.

- Når jeg ser noget, som ikke fungerer, så kan jeg ikke bare lade stå til. Så skal det ordnes, siger hun i dag.

En veluddannet arbejder

Fra den 1. august skal 51-årige Liselotte Krodal ”ordne”, at Toftlund på sigt bliver en endnu bedre by at leve, opleve og bosætte sig i.

Her tiltræder hun nemlig en tidsbegrænset stilling som udviklingskoordinator, der i tæt samspil med Toftlund Udviklingsråd, Tønder Kommune, samt borgere, erhvervsliv og andre partnere, i foreløbig to år skal give byen et tiltrængt løft og sætte den på landkortet over byer, der er attraktivt at gæste og bo i.

- Da jeg så stillingsopslaget, tænkte jeg, at jeg ikke selv ville have kunne formulere noget, der lyder så spændende. Det er et drømmejob, siger hun.

I tæt samspil med borgere, frivillige og kommunen, skal udviklingskoordinator Liselotte Krodal de næste to år sætte skub i Toftlunds udvikling. En udfordrende op spændende opgave, som hun glæder sig til. Foto: Mette Henriksen

Liselotte Krodal kommer fra en stilling som byudvikler i Esbjerg Kommune og er med egne ord vandt til at arbejde med ”hardcore” byudvikling. Toftlund Udviklingsplan kalder hun for super ambitiøs.

- Jeg synes, at Tønder Kommune er modig, når de bruger så mange penge på at prøve noget nyt. Men også, fordi de vælger at ansætte én som mig med en anderledes profil. Jeg har været til samtale hele tre gange, så de kan ikke være i tvivl om, at jeg har vilde idéer, siger hun med et glimt i øjet:

- Jeg håber, at borgerne i Toftlund hurtigt finder ud af, at jeg i bund i og grund ikke er andet, end en veluddannet arbejder, understreger Liselotte Krodal, der som noget af det første vil finde sig et bykontor i Toftlund midtby.

- Med et bykontor er jeg helt tæt på byen og borgerne og til rådighed på de tidspunkter, hvor folk selv har fri: Sene eftermiddage, lørdage og i juledagene, hvor de unge kommer hjem. De skal også have mulighed for at komme med input til barndomsbyen, så de i bedste fald får lyst til at vende tilbage. Alle skal høres. Også den stille iagttager, som ikke bryder sig om at gøre væsen af sig, men som kan være fuld af gode idéer.


Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce