Annonce
Digeposten

Lys i Løgumkloster: Julebelysning hjælper mod januar-mørket

Handels- og Håndværkerforeningen i Løgumkloster opfordrer alle med julebelysning i midtbyen til at lade lyset stå tændt i de mørke timer af januar. Privatfoto
Annonce

Løgumkloster: Butikkerne i Løgumkloster midtby har været lukket siden corona-restriktionerne trådte i kraft før jul, men det betyder ikke, at der er lukket og slukket for livet og lyset i gågaden.

Flere butikker lader lyset stå tændt i de mørke timer, og julebelysningen hænger stadig flot i byen. Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening opfordrer nu alle i midtbyen til at lade lyset stå tændt i den mørke vintertid - i hvert fald til og med januar.

- Vi synes simpelthen, at julebelysningen er så flot nede i byen. Jo længere det får lov til at lyse, jo mere glæde får vi ud af det smukke syn. Og så er det jo en rigtig ærgerlig tid, vi befinder os i lige nu, så vi har brug for lyset i mørket, fortæller bestyrelsesmedlem Henning Christiansen fra Klosterbiler.

Mens restriktionerne fortsætter foreløbigt indtil 7. februar, så er det altså handelsstandsforeningens håb at sprede glæde med julebelysningen, og derfor håber bestyrelsen, at så mange som muligt vil følge opfordringen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Vokseværk hos lokal virksomhed

Digeposten

Diamantbryllup

Annonce