Annonce
Digeposten

MASSER AF FOTOS: Egnsspillet "Højt til Himlen" har besat Lakolk

Vi er nu nået til den sidste historie i vores trilogi, og denne gang er det her på Rømø, vi fortæller historien om hvordan livet på øen var under besættelsen, sådan indledte formanden for "Højt til Himlen", Henrik Dahlmann pressemødet tirsdag aften på Lakolk

Igen er vi utrolig taknemmelige, og ydmyge over den hjælp vi får undervejs. Igen har sponsorer støttet os økonomisk og igen har vi modtaget en masse tjenesteydelser. Uden alle dem, har det været meget svært at sætte et sådan spil op – hvis der overhovedet kunne lade sig gøre.

Jeg skulle hilse fra Jacob Clausen, der har igen skrevet dramaet. Christian Hald står for instruktionen. Jacob har meddelt, at han vil trappe lidt ned på skriveriet af egnsspil, og derfor er det med vemod, at vi i år viser det sidste spil Jacob Clausen skriver til os fortsatte Henrik Dahlmann.

Håber på et gensyn i 2020 til 100-året for Genforeningen
Vi holder nu mindst 2 års pause, og håber på, at vi måske kan bidrage med noget ved fejringen af 100 året for genforeningen i 2020.

Ekstra siddepladser i forhold til 2016
Ved sidste års forestilling i Højer måtte mange desværre gå forgæves og konstatere at alle forestillinger var udsolgt allerede inden de startede - derfor har man i år udvidet med ca 120 pladser pr forestilling og håber at der nu er nok.

Forfatter Jacob Clausen forklarer med egne ord hvad stykket i år handler om:

”Jeg bringer glædeligt budskab: Fjenden er i landet!” Det er Annas og Peders belæste søn, Folke, der planter ordene i farens stilfærdige liv.

Hvad er det for noget fjolleri? Der er jo hverken hoved eller hale i det! Men Folke er i virkeligheden nærmere sandheden, end han selv ved.

Kort efter kommer en flok tyske soldater marcherende, taktfast syngende. De er gået i land på Rømø tidligt om morgenen. Hvad skal de her? Rømø er jo bare en ø uden militær betydning. Godt nok griber 2. verdenskrig om sig, men alle er enige om, at den vil gå uden om Rømø. Her er ikke noget at komme efter: Kun en stor, bred strand, nogle forblæste klitter og en fredelig befolkning.

Men i løbet af de næste måneder og år bliver alt forandret.

Rømø bliver et vigtigt led i den forsvarslinje, som Tyskland opretter for at undgå en invasion fra England. Der skal bygges bunkers udstyret med tidens mest avancerede varslingssystem, og tyskerne kalkulerer med, at arbejdet til dels kan udføres af lokal arbejdskraft – mod en god betaling!

Hvad nu? Fjenden trænger ind under huden på øboerne. Hvordan skal man forholde sig. Man skal jo overleve, og herregud, ”Fjenden” er bare en flok almindelige mennesker, som skæbnen har kastet rundt med.

Den første modvilje fortager sig – ikke hos alle! – Det handler jo om at få det bedste ud af det. Hos nogle fører det til venskaber og tætte forhold, som er så langt fra krigens væsen, som tænkes kan.

Et af de stærkeste venskaber opstår mellem danske Folke og tyske Fritz. De deler en drøm, der holder krigens meningsløshed på afstand.

Billetter kan købes fra på mandag
Forsalget starter d. 15 maj og forestillingen opføres i klitterne bag Lakolk - første gang onsdag d. 6. juni.

Ud fra det som holdet bag årets forestilling viste frem tirsdag aften på Lakolk har publikum bestemt noget at glæde sig til - det tegner til, at blive en fantastisk forestilling igen i år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Tre tips til den giftfri have

Digeposten

Genforeningsprojekt får donation

Digeposten

Kære læser: To bliver til én

Annonce