Annonce
Digeposten

Medarbejder hædret

Jan Schelde Hansen, Skærbæk Bygningsindustri A/S, har fået Villum Kann Rasmussen Prisen. Foto: PR
Annonce

Skærbæk: Jan Schelde Hansen, Skærbæk, der arbejder for virksomheden Skærbæk Bygningsindustri A/S, modtog i januar i år hæder for sin indsats på sin arbejdsplads, da han modtog Villum Kann Rasmussen Prisen.

Prisen kan ikke søges, men bliver hvert år tildelt medarbejdere, der har gjort en særlig indsats og bidraget til at optræde mønsterværdigt i forhold til kunder, leverandører og medarbejdere.

Jan Schelde Hansen tildeles prisen, fordi han har gjort en ekstraordinær indsats for at virkeliggøre mønstervirksomhedsmålsætningen for VKR Gruppen.

Der er lagt vægt på at han udviser engagement, loyalitet, en stor og kvalitetsbetonet arbejdsindsats, idérigdom, initiativ, hjælpsomhed overfor kolleger og smittende arbejdsglæde.

Annonce

Om prisen

Villum Kann Rasmussen var opfinder af VELUX ovenlysvinduet og stifter af VKR Gruppen, som Skærbæk Bygningsindustri er en del af.

Prisen uddeles i forbindelse med Villum Kann Rasmussens fødselsdag den 23. januar. Siden 1996 har i alt 293 medarbejdere fordelt på 59 af VKR Gruppens selskaber verden over modtaget prisen de 24 gange, den er blevet uddelt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Pas på de små

Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Digeposten

Her landede støtten

Annonce