Annonce
Digeposten

Meget på spil: FC Sydvest-tilfredshed med efterårssæsonen

FC Sydvest formand Thorsten Simonsen er godt tilfreds med efterårssæsonen. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Både formand Thorsten Simonsen og træner Jes Bekke udtrykker tilfredshed med efterårssæsonen, som placerede FC Sydvest på en 9. plads i 2. divisions pulje 1.
Annonce

Tønder: Tilfredshed. Den følelse udtrykker både FC Sydvest-formand Thorsten Simonsen og træner Jes Bekke efter afslutningen på efterårssæsonen, hvor holdet efter en sejr i sidste kamp er placeret på en 9. plads med udsigt til et spændende forår.

- Jeg synes, vi har præsteret rigtig godt i langt de fleste kampe, fortæller Thorsten Simonsen.

- Jeg synes, vi har sluttet godt af, og der er en god stemning og en godt sammentømret trup, fortæller han.

Efter fire point i de første seks kampe, blev det til 11 point de afsluttende seks.

- Inden sæsonen havde vi nok set, at vi skulle ligge sådan i midten, og det er i princippet også der, hvor vi ligger nu, siger klubbens formand.

Annonce

Ny struktur

Fra næste sæson indføres en ny struktur i dansk fodbold uden to puljer i 2. division, og FC Sydvests slutplacering i foråret afgør, om holdet fremover skal spille i landets næstbedste, tredjebedste, fjerdebedste eller femtebedste række.


Jeg synes, det har været en positiv efterårssæson, hvor vi selvfølgelig er blevet bedre og bedre både organisatorisk men også spillemæssigt.

Jes Bekke, træner i FC Sydvest


Den nuværende placering som nummer ni vil udløse en plads i landets fjerdebedste række. En placering fra nummer to til seks udløser en plads i landets tredjebedste række.

- Ambitionen er, at vi skal så højt op, vi kan. Men vi må også erkende, at der skal penge til, og nogle af dem, som ligger med deroppe, de har et helt andet økonomisk setup, end vi har hernede, fortæller Thorsten Simonsen blandt andet.

Annonce

"Voldsom sæson"

Fra FC Sydvest-træner Jes Bekke lyder det:

- Jeg synes, det har været en positiv efterårssæson, hvor vi selvfølgelig er blevet bedre og bedre både organisatorisk men også spillemæssigt. Og det har man også kunnet se på resultaterne, siger træneren.

Han erkender, at det ikke er en sæson som en hver anden.

- Det er en voldsom sæson, hvor der er procentvis mange nedrykkere i forhold til det antal hold, der er, siger Jes Bekke.

Han peger på, at få hold har skilt sig ud.

- I det lys skal vi op på mærkerne, og vi skal også helst se, om vi kan forstærke os med en enkelt eller to spillere og så holde sammen på det, vi har. Så tror jeg også på, at vi har chancen for at klare os, fortæller han.

Han tager gerne en plads i top seks, men mener, det vil være flot, hvis FC Sydvest sikrer sig en sæson i det, der fremover bliver landets fjerdebedste række.

- Vi er også ydmyge omkring det og ved, det bliver rigtig, rigtig svært, fortæller Jes Bekke.

Nu venter der en vinterpause, inden sæsonen genoptages i marts næste år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Annonce