Annonce
Digeposten

Nadia lever med væskeophobning efter kræftoperation

En time om dagen skal Nadia Zahoval Søgaard helst sidde i en lymfepresser, som ved hjælp af tryk masserer væsken, der ophober sig i venstre arm, rundt i resten af kroppen. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Nadia Zahoval Søgaard fra Agerskov fik efter et kræftforløb tilbage i 2010 konstateret lymfødem. En sygdom der gør, at væske hober sig op i kroppen.
Annonce

Agerskov: Nadia Zahoval Søgaard sidder foroverbøjet ved bordet ude i køkkenet i huset i Agerskov. Begge underarme hviler på bordet, mens hun kigger ud ad vinduet.

Venstre arm ligner ikke den højre. Siden sit kræftforløb i 2010 har den 41-årige kvinde båret kompresbandage fra overarmen og ned over hånden. Nadia Zahoval Søgaard er i dag fri for kræften, men lider nu af lymfødem - en sygdom, der kom som følge af kræftsygdommen i brystet.

Nadia Zahoval Søgaard er blandt de gennemsnitligt 50.000 danskere, der hvert år får sygdommen lymfødem. En sygdom, der gør, at væske hober sig op bestemte steder i kroppen. Det er den væske, som kompresbandagen på Nadias venstre arm skal afhjælpe.

Nadia Zahoval Søgaard fik under sit kræftforløb fjernet lymfekirtlerne i armhulen og fik stråler på siden af halsen, hvor der også sidder lymfekirtler. Det er dem, der sørger for, at væsken bliver transporteret rundt i kroppen.

- De sagde på sygehuset, at der var risiko for at få lymfødem efter operationen, men at risikoen ikke var særlig stor. Men jeg kunne godt se, at min arm begyndte at hæve efter min brystoperation, fortæller hun.

I dag er armen ikke voldsomt hævet, men det kan den være.

- Jeg plejer at sammenligne det med at binde en halvanden liters cola-flaske på armen, forklarer Nadia Zahoval Søgaard, mens hun løfter den op.

- Det gør ikke ondt, men den bliver meget tung og træt.

- De sagde på sygehuset, at der var risiko for at få lymfødem efter operationen, men at risikoen ikke var særlig stor. Men jeg kunne godt se, at min arm begyndte at hæve efter min brystoperation.

Nadia Zahoval Søgaard

Annonce

Fysioterapeut med speciale

En af konsekvenserne af sygdommen er, at Nadia Zahoval Søgaard ikke kunne vende tilbage til jobbet som landmand, hvor hun arbejdede med grise. Tunge ting må hun nemlig ikke løfte.

Sygdommen gør det svært, når indkøbsposerne skal slæbes, når børnene på Huholt Skolen, hvor Nadia i dag er pædagog, skal løftes, eller når sadlen skal på hendes 1.65 høje hest. Men heldigvis hjælper både kæresten, Ole, og andre i omgangskredsen til, når det bliver for svært.

En hjælpsom omgangskreds er ikke det eneste, Nadia Zahoval Søgaard - trods sygdommen - har været heldig med. Hun har nemlig gennem alle årene fået hjælp fra en fysioterapeut fra Sygehus Sønderjylland i Aabenraa med speciale i lymfødem. Det er ikke alle, der er så heldige.

- Jeg har snakket med mange fra særligt Sjælland, som har været ved almindelige fysioterapeuter, der ikke har speciale i lymfødem. De få gange, jeg har været hos dem, har det ikke hjulpet på væsken i armen. De er helt sikkert rigtig dygtige terapeuter, men når der kommer én ind med lymfødem, så tør de ikke tage rigtig fat, har Nadia Zahoval Søgaard bemærket.

Derfor er hun taknemmelig for, at hun hele vejen igennem forløbet har fået stillet en fysioterapeuter med speciale i sygdommen til rådighed.

Annonce

Mormor-bandager

Det kan variere meget, hvor ofte der skal bestilles tid hos fysioterapeuten. Det kan være alt fra en gang om ugen til en gang hver tredje måned. Derudover bruger Nadia Zahoval Søgaard en lymfepresser en times tid om dagen.

Den er med til at massere væsken, der hober sig op i armen, rundt i resten af kroppen. Hos de fleste patienter hober væsken sig op på et bestemt sted i kroppen. Men som Nadia siger, så har hendes krop ikke læst den tekstbog. Hun kan nemlig både have problemer i armen, skulderen og under brystet. Men som hun også fortæller, er det noget, hun med årene har vænnet sig til. Smerter er der heldigvis ikke nogen af, medmindre væsken i sjældne tilfælde også sætter sig i fingrene.

Men der er én ting, hun aldrig vænner sig til.

- I starten fik jeg sådan nogle hudfarvede mormor-bandager. De skreg langt væk af sygehus. Jeg gider ikke føle mig som patient, så da min fysioterapeut fortalte, at de også fandtes i sort, kunne det ikke gå hurtigt nok med at få dem i den farve, griner Nadia Zahoval Søgaard.

- Men det er da skide svært at matche med en fin kjole.

Nadia Zahoval Søgaard har altid været glad for heste. Ude på marken ved siden af huset går der også hele syv af slagsen. De kan være svære at håndtere, når armen driller. Heldigvis har hun hjælp til blandt andet at løfte den tunge saddel op. Foto: Cecilie Spottog Petersen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce