TOFTLUND: Corona har fået Toftlund Hallerne til at gå nye veje. I hvert fald delvist, for halinspektør Stig Warncke-Andersen har længe haft lyst til at udvikle konceptet for hallen. Fremover kan man derfor også bruge hallen som legeplads for en sjov polterabend eller et teambuildings-arrangement i weekenden. Eller noget helt tredje.
- Vi skal stadig være et sportscenter, hvor borgerne kan dyrke sport, men vi udvider med arrangementer i weekenden. Vi har købt en masse gadgets og legetøj, som bumperballs, så vi er leveringsdygtige i hele festpakken: Mad, lokaliteter både ude og inde samt underholdning, siger Stig Warncke- Andersen.
Stig Warncke-Andersen, halinspektørVi skal stadig være et sportscenter, hvor borgerne kan dyrke sport, men vi udvider med arrangementer i weekenden.
Klarer oprydningen
Den 33-årige brænder i det hele taget for snart at kunne gøre Toftlund Hallerne til "sin" hal, efter at han i august 2019 skiftede stillingen som souschef i Gram Fritidscenter ud med halinspektørjobbet i Toftlund, og meget har stået i coronaens tegn det seneset år.
Sidenhen er Toftlund Hallerne genåbnet og delvist blevet til vaccinecenter. Og et nyt koncept er ved at få ben at stå på.
- Det gav mening at tage nye ting ind i takt med at vi fik den nye multisal. Den har givet os helt nye og spændende muligheder. Hallen er jo én stor legeplads, om man vil, og er festen slut, så går man bare hjem efter en, forhåbentligt, fed dag, og lader os stå for oprydningen, slutter han.