Annonce
Digeposten

Ny cykelsti vil gavne området og turismen

Leif Hansen og Linda Scholz fra lokalrådet i Løgumkloster ser meget gerne en ny cykelsti mod Tønder. Foto: Michael Ehrhorn
I Løgumkloster håber man på at få en ny cykelsti mod Tønder, og det vil ikke kun øge sikkerheden. Det vil også gavne hele området og mulighederne her, mener lokalrådet.
Annonce

DRAVED: En ny cykelsti fra Løgumkloster gennem Draved Skov og i retning mod Adelvadvej og Tønder. Det er noget, der har været et ønske lokalt gennem flere år, men hidtil er midlerne blevet prioriteret anderledes.

Nu prøver man så igen gennem en ansøgning til kommunens cykelstipulje, der dog aktuelt ifølge kommunen selv har ansøgninger for mellem 180 og 200 millioner kroner liggende.

Derfor skal Løgumkloster skille sig ud, hvis man skal have en reel chance, og derfor har hjemmearbejdet været grundigt.

- Med i ansøgningen har vi fået anbefalinger med fra Rømø-Tønder Turistforening, Tønder Handelsstandsforening, Løgumkloster Handels- og Håndværkerforening og fra Dansk Cyklistforbund, siger Leif Hansen, der er formand for lokalrådet i Løgumkloster.

Annonce

Skal koble sammen

Trafiksikkerheden er en af de store grunde til, at både foreninger, lokalråd og borgere meget gerne vil have en ny cykelsti.

Der er dog også andre grunde til, at cykelstien gennem Draved Skov ifølge lokalrådet vil være optimal.

- For det første kommer man igennem et smukt naturområde med urørt skov. For det andet vil det være med til, at man kan koble Tønder mere sammen med sine centerbyer, udtaler Leif Hansen.

Et andet medlem af lokalrådet, Linda Scholz, mener også, at en ny cykelsti netop her vil passe godt ind i kommunens visioner.

- Tønder Kommune er jo en "Bevæg dig for livet"-kommune, og det vil gå godt i spænd med bedre muligheder for at cykle rundt. Sammenhængen mellem byerne bliver bedre, og så er vi i nogle år, hvor cykelturismen vinder frem, understreger Linda Scholz.

Annonce

Nye turister?

Ifølge lokalrådet i Løgumkloster skal en ny cykelsti ikke kun være til gavn for kommunen og dens borgere.

Den kan ifølge formand Leif Hansen også betyde flere turister.

- Hvis byerne er koblet godt sammen, så er chancen da større for, at folk også lige skal et smut til Løgumkloster. Jeg synes jo også, at vi har mange spændende seværdigheder at byde på, melder han.

Håbet er at få cykelstien til at blive en realitet allerede næste år, og selvom intet er givet, har man lov at drømme, mener Linda Scholz.

- Vi giver ikke op. Får vi nej, kæmper vi videre, understreger hun.

Annonce
Annonce
Digeposten

Nu skal der pustes mere liv i Visby

Annonce
Annonce
Digeposten

i30 til under 200.000 kroner

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Klumme: Prøv det nu af

Digeposten

Kaffe, kage, Sol og Strand i Ballum

Digeposten

Alzheimerforeningen mangler indsamlere

Annonce