Annonce
Digeposten

Ny ejerrådgiver er selv fra øen

Rene Vincent Rasmussen er ny ejerrådgiver hos Novasol på Rømø. Foto: Hans Chr. Gabelgaard

Rene Vincent Rasmussen er født og opvokset på Rømø og først i juli er han tiltrådt som Novasols nye ejerrådgiver, hvor han vil bruge sit lokalkendskab, når han skal rådgive sommerhusejerne.

Annonce

Rømø: - Når man er opvokset her på Rømø, så har man altid lidt hjertet herovre, så jeg er glad for at jeg nu kan få lov til at arbejde her hvor jeg er født og opvokset, lyder det fra Rene Vincent Rasmussen, der siden 2. juli har titel af Novasols nye ejerrådgiver.

En ejerrådgiver skal sørge for at sommerhusejere kan få det maksimale ud af deres udlejning og samtidig skal en ejerrådgiver hjælpe med at finde de rigtige løsninger og gøre sommerhusene så attraktive for turisterne, som mulig.

Rene Vincent Rasmussen er født og opvokset på Rømø, er gået på Rømø Skole og udlært ved Rømø El som elektriker. Siden har han arbejdet med salg indenfor el-grossist-branchen og 2. juli fik han så altså titel af ejerrådgiver.

Annonce

Ny branche

- Det er måske nok noget andet, men jeg har i mit tidligere job haft kontakt til mange mennesker og det får jeg også jer. Og jeg har set mange af sommerhusene, da jeg stod i lære her på øen og det kan jeg også bruge nu her, siger Rene Vincent Rasmussen om brancheskiftet.

- Jeg har fået god hjælp her i begyndelsen. Novasol har sørget for oplæring af erfarne kræfter og nu begynder jeg med 2 ugers oplæring, så holder jeg sommerferie og når jeg så vender tilbage, vil der komme andre kollegaer, fra andre Novasol-kontorer rundt om i landet, for at hjælpe mig godt i gang, forklarer Rene Vincent Rasmussen, der glæder sig til at møde de mange sommerhusejere og få lov til at arbejde, hvor han er opvokset.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce