Annonce
Digeposten

Ny sushirestaurant på vej: Talende robotter skal servere maden på Rømø

Xia Betty Chen åbner både buffet og sushi-restaurant på Rømø. Her er hun ved at pakke en robot ud sammen med Kjeld Bossen, der arbejder som administrationsmedarbejder. Robotterne skal aflaste serveringspersonalet i sushi-afdelingen. Foto: Martin Franciere
For to år siden var der ikke en eneste sushirestaurant i hele Tønder Kommune. Nu er den tredje på vej på Rømø. Her åbner Xia "Betty" Chen snart en sushirestaurant og buffet. Der bliver plads til 170 gæster, og personalet vil få hjælp af to robotter til serveringen.

RØMØ: Robotterne kommer! Robotterne kommer!

Sådan har vi i mange år fået tudet ørerne fulde af, at den nye teknologi vil komme - og at den ikke mindst vil overtage verdensherredømmet og vores arbejde.

Nu bliver advarslerne - delvist - til virkelighed på Rømø.

Annonce

Det gælder i hvert fald på den nye sushi-restaurant "Sashimi Sushi", der skal ligge i de lokaler, der indtil for fire et halvt år siden husede diskoteket Pure Passion, der var ejet af Kim/Patrich Aaskov.

Betty Chen købte lokalerne i december 2019. Dengang var det meningen, at en hurtig ombygning og renovering skulle munde ud i en åbning i løbet af foråret sidste år. Men bekendt kom en virus forbi og ændrede hele forløbet.

Populære robotter

Tiden er dog ikke gået til spilde. Hele bygningen er ombygget og står nu nyrenoveret og delt op, så der både kan være en buffet "Asien Kitchen" og altså sushirestauranten Sashimi, hvor personalet vil få hjælp af to dansktalende robotter. Der er også lavet ny toiletafdeling og nyt køkken, der kan lave mad til de op mod 170 gæster, restauranterne kan huse på én gang.

Betty Chen ejer i forvejen sushirestauranter i Aabenraa, Sønderbog og Haderslev. Her har hun også fået hjælp af de selvkørende tingester, der er importeret fra Kina.


Det giver god mening at se, når folk får noget godt og spise og bliver glade. Så bliver jeg selv glad.

Xia Betty Chen, ejer af restaurantkæde, der åbner på Rømø


Xia Betty Chen åbner både buffet og sushi-restaurant på Rømø. Personalet vil få hjælp til serveringen af to dansktalende robotter. Foto: Martin Franciere

På de andre restauranter har robotterne været en stor succes. I Kina er det meget mere udbredt end i Danmark, men det er god underholdning og god reklame.

- Børn og unge er helt vilde med dem, griner Betty Chen, der forventer at åbne for takeaway på fredag. Det bliver en stille start, så personalet kan finde deres egne ben at stå på og få kørt menuer ind under huden.

Annonce

Bestilling på mobilen

Sushi-afdelingen får plads til omkring 50 gæster, og bestillingen kommer ikke til at foregå som andre steder. Der vil være menukort med de såkaldte QR-koder, og som bestilles af kunderne med mobilen eller en iPad. Og når maden er klar, kører robotten maden ud til bordet med den sultne gæster.

- Her er jeres ordre leveret. Vær velkommen til at tage den, så vil jeg vende tilbage til arbejdet, jeg har nemlig travlt, eller noget i den stil, vil den nye selvkørende robot sige.

Betty Chen håber naturligvis, at statsminister Mette Frederiksen snart åbner for landet, og lige så snart det sker, vil restauranten være klar til at tage mod kunderne.

Xia "Betty" Chen kom til København fra Kina for at studere. Nu her 16 år senere er den 34-årige restauratør ved at åbne sin restaurant nummer fire. Det bliver på Lakolk Butikscenter på Rømø. Foto: Martin Franciere

- Vi starter stille og roligt op, og vi bliver i hvert fald klar til påskeferien, bedyrer Betty Chen, der trods sine andre restauranter vil være at finde på Rømø i starten.

Annonce

Hjælper personale

De to nye spisesteder får brug for otte personer i køkkenet, fire til serveringen - og altså to selvkørende hjælpere i form af robotter. Betty Chen ser de to selvkørende hjælpere mere som en aflastning end en konkurrent til serveringspersonalet.

- Robotterne kan ikke servere drikkevarer. Det skal personalet stadig, og de har rigeligt at se til i forvejen, siger den 34-årige restaurantejer, der startede sin kæde med Oyisi Sushi i Aabenraa, siden kom restauranterne i Haderslev og Sønderborg til.

Hvorfor har du valgt at åbne restaurant i Lakolk Butikscenter?

- Fordi jeg godt kan lide det her, siger Betty Chen, der kom til Danmark og København som studerende for 16 år siden. Nu bor hun i Aabenraa med mand og to drenge i alderen fire og 10 år.

Hvad glæder du dig allermest til på Rømø?

- Det giver god mening at se, når folk får noget godt og spise og bliver glade. Så bliver jeg selv glad, siger Betty Chen og påpeger, at før buffet og sushirestaurant kan åbne, skal man have myndighedernes endelige godkendelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Tre tips til den giftfri have

Digeposten

Genforeningsprojekt får donation

Digeposten

Diamantbryllup

Digeposten

Kære læser: To bliver til én

Annonce