Annonce
Digeposten

Nye afgifter om biler rykker ikke meget - men det giver ro på

For Jørgen Hansen er det lige meget, om priserne stiger eller falder - bare der er ro på afgifterne. Foto: Timo Battefeld
Den nye finanslov får ikke den store betydning for prisen på biler. Til gengæld giver aftalen ro på bilsalget, vurderer bilsælger Jørgen Hansen, Kia, i Skærbæk.
Annonce

TØNDER/SKÆRBÆK: Den nye finanslov for 2021 blev præsenteret i starten af december.

Den har været længe ventet - og især en aftale om nye bilafgifter har været savnet. Med aftalen håber bilsælger Jørgen Hansen, Kia i Skærbæk, at man undgår hovsaløsninger og pludselige aftgiftsændringer, og at der til gengæld falder ro over bilsalget.

- Jeg havde frygtet, at el-bilerne ville stige i pris. Nu oplever vi prisfald på 8000 kroner, mens andre biler stiger med 30.000 kroner, fortæller bilhandleren og fortæller, at bilafgifter i dag er sammensat af mange delafgifter, der er afhængige af den pris, som importøren betaler, batteristørrelse, Co2-udledning - bare for at nævne få faktorer.

Annonce

Ro på afgifterne

Finansloven giver Kia-forhandleren ro i maven.

- Det er egentlig lige meget, om priserne stiger eller falder - bare der er ro på afgifterne, siger Jørgen Hansen og tilføjer, at en forholdsvis stor del af nysalget i butikken er plugin-biler, der kan køre på både fossilt brændstof som benzin og diesel samt på el.


Det er egentlig lige meget, om priserne stiger eller falder - bare der er ro på afgifterne.

Jørgen Hansen, Kia-forhandler i Skærbæk


- I år har plugin-biler udgjort 40-45 procent af bilsalget sammen med rent el-drevne biler. Men salget af eldrevne biler har været presset på grund af lang leveringstid, fortæller Kia-manden, der allerede nu øjner næste udfordring for den nye bilpark. For der er ganske enkelt for få ladestandere i kommunen.

Salget af de såkaldte plugin-biler udgør nu næsten halvdelen af det samlede bilsalg hos Kia-forhandler Jørgen Hansen i Skærbæk. Foto: Timo Battefeld
Annonce

10 ladestandere

Jørgen Hansen startede selv med en enkelt stander. Men i dag har han 10 ladestandere i tilknytning til forretningen. De bruges til at oplade demobiler, sælgernes biler og biler, der er på værksted. Af og til dukker en turist op, som har brug for strøm til bilen for at kunne komme videre.

Jørgen Hansen mener, at det er politikerne, der skal sørge for, at der er ladestandere nok, og derfor må tage en beslutning om at sætte flere standere op.

- Der er hårdt brug for dem, konstaterer han og undrer sig over de nye afgifter, der ikke udelukkende er til fordel for miljøet. I butikken sælger han en Kia Proceed GT. Bilen har 204 hestekræfter under kølerhjelmen og kører 13,1 km/l benzin - en rigtig benzinsluger.

- Med de nye afgifter falder den 8000 kroner i pris. Det giver ingen mening, konstaterer han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Annonce