Annonce
Digeposten

Nye udfordringer i Spar i Bredebro

Rene Nielsen (t.v) har 1. november afløst Gitte Friis (t.h) som souschef i Spar i Bredebro, der ejes af Kirsten Wede. Privatfoto.

Efter en årrække hos Hydro har René Nielsen søgt tilbage til detailhandlen. Nu som afløser for Souschef Gitte Friis, der har brug for mere ro på i hverdagen, så hun skal være dagplejemor.

Annonce

Bredebro: - Det er jo ok spændende at være ved Hydro, men når man har lært at betjene maskinerne, så er det jo lidt det samme hver dag - sådan er det jo i hvert fald ikke med kunderne, så jeg var klar til at komme tilbage, lyder det fra 28-årige René Nielsen, der 1. november tiltrådte som souschef i Spar i Bredebro. Han afløser Gitte Friis, der i en årrække har været et kendt ansigt i butikken. Gitte Friis har valgt at kaste sig ud i noget helt nyt og forhåbentlig mindre travlt.

- Det blev bare lige for meget på et tidspunkt og så har jeg valgt at det skal være sådan her, siger Gitte Friis om karriereskiftet. Første januar starter hun op som kommunal dagplejer i Bredebro og det glæder hun sig til. Gitte Friis er gift og bor i Bredebro og har to børn på syv og ti år. Hun er slet ikke i tvivl om at hun stadig vil få sin daglige gang i butikken stadigvæk, nu bare som kunde i stedet.

Den nye souschef, René Nielsen, er også et kendt ansigt i butikken. Siden 2008 har han været ansat af indehaver Kirsten Wede, først som ungarbejder og siden som lærling og butiksassistent. For et par år siden valgte han at prøve noget helt andet, ved at tage et fabriksjob hos Hydro og nu er han altså tilbage i detailhandlen.

- Jeg havde hørt at hun manglede en souschef og ja, så skrev jeg til hende om ikke vi skulle drikke en kop kaffe, for jeg var egentlig klar til at komme tilbage, fortæller René Nielsen, der i øjeblikket bor i Skærbæk og glæder sig til de nye udfordringer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Åben dag med masser af aktiviteter

Digeposten

Sommerkoncerterne er på plads

Annonce