Annonce
Digeposten

Nyt afstandskrav betyder færre personer i busserne

De nye afstandskrav får også betydning for buspassagererne. Arkivfoto: Jens L. Hansen
Annonce

Sønderjylland: Afstandskravet er fra 6. januar ændret fra en til to meter. Det betyder, at det anbefales, at man holder to meters afstand til andre. Det har nu også betydning for den kollektive trafik.

Derfor har busselskabet Sydtrafik meldt ud, at kapaciteten i deres busser reduceres til maksimalt 50 procent af det samlede antal passagerer, som bussen er godkendt til. Der må altså kun sidde en person per dobbeltsæde og stående passagerer skal holde to meters afstand. Den eneste undtagelse fra dette er, at personer fra samme husstand selvfølgelig må sidde sammen.

- Lige nu er der ikke særligt mange passagerer i bussen, så vi forventer ikke, at der bliver problemer med kapaciteten i den nærmeste tid, siger Louise Christine Rasmussen, der er presseansvarlig i Sydtrafik i en pressemeddelelse.

Sydtrafik har også nye retningslinjer til passagerne, der opfordres til at bruge bussernes midterste døre eller bagdøren til både ind- og udstigning. Fordøren lukkes ikke på samme måde som i foråret, da det anbefales at åbne fordøren regelmæssigt for at sikre god udluftning.

Derudover opfordrer Sydtrafik også deres passagerer til at undgå kontant betaling af hensyn til både chaufførerne og passagernes sikkerhed.

De nye retningslinjer gælder ind til videre til 17. januar eller så længe afstandskravet på de to meter fastholdes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Digeposten

Diamantbryllup

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Nyt menighedsråd på plads

Annonce