Annonce
Digeposten

Overskud fra byfest giver nye omklædningsrum

Karen Mathiesen og Bendix Gammelgaard sammen med Lars Fuglebjerg fra byfestkomitéen med et synligt bevis for byfestens overskud i 2019, der blev på hele 159.243 kr. Foto: Lars Krucov Detlef
Årets overskud fra byfesten 2019 på 159.243 kroner bruges til renovering af de sidste fire omklædningsrum i Skærbækcenteret.
Annonce

Skærbæk: Omklædningsrummene i Skærbækcentret havde indtil sommerferien i år efterhånden en del år på bagen.

Men indsamlede midler fra Byfesten og Støtteforeningen i Skærbæk samt midler fra andre vedligeholdspuljer har gjort det muligt, at seks af omklædningsrummene i centret i 2019 er blevet renoveret for godt en million kroner.

Årets overskud fra byfesten 2019 på 159.243 kroner er sat af til renovering af de sidste fire omklædningsrum i Skærbækcenteret, som forventes at stå færdig i første halvår af 2020. Og det kan ses. Omklædningsrummene er blevet fuldstændigt istandsat med nyt loft, nye fliser, nye bænke og nye døre og er i dag fuldstændig tidssvarende. Det glæder de daglige brugere, som nyder at benytte centret og nu også de flotte omklædningsrum. - Som medlem af bestyrelsen i Skærbæk Badmintonklub – og selv aktiv bruger af centret, er det en fornøjelse med de flotte faciliteter, som vi har her i vores fælles center i Skærbæk. Jeg synes, det er godt gået af byfestkomitéen, som ud over at lave en god byfest for os alle, også er med til, at vi kan vedligeholde den gamle hal 1 og dertil hørende omklædningsrum her i skærbækcentret. Det samme gælder midlerne fra Støtteforeningen, som virkelig er med til at gøre en forskel for os brugere af centret, fortæller formanden for badmintonklubben, Karen Mathiesen i en pressemeddelelse.

Annonce

Fantastisk opbakning

Hun er ikke den eneste, der er begejstret for de nye omklædningsrum. - Vi fodboldspillere her er Skærbæk Boldklub troede næsten ikke vore egne øjne, da vi første gang i efteråret trådte ind i vores nyrenoverede omklædningsrum nummer 6, siger Bendix Gammelgaard, der både er aktiv fodboldspiller og medlem af bestyrelsen for boldklubben. - Det er fantastisk med den flotte opbakning der er til, at vi har så flotte faciliteter her i skærbækcentret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce