Annonce
Digeposten

Pant går til børnehuset i Agerskov: Hele byen er sammen om det

Hvis man ønsker at donere sin pant, er det ofte verdensorganisationer, pengene går til. Men i Sparbutikken i Agerskov kan man donere pengene til Agerskov Børnehus. Foto: Annett Bruhn
Når man afleverer sin pant hos Spar-købmanden i Agerskov, kan man oven i den i forvejen gode gerning støtte Agerskov Børnehus.
Annonce

Agerskov: Du har garanteret set den, når du har stået nede ved den lokale flaskeautomat. Den lille knap, hvor du kan vælge at donere din plaskepant til et velgørende formål i stedet for selv at få lidt håndører med hjem.

Den knap findes også hos Spar-købmanden i Agerskov, men her er det ikke store verdensorganisationer, du giver penge til.

Det er i stedet Foreningen Agerskov Børnehus, og det er et formål, der er værd at støtte op om, mener Rikke Justesen, der er frontkvinde for Agerskov Børnehus:

- Hvis ikke vi har børnehuset, så har vi ikke nogen skole. Uden de to ting har vi ikke nogen by, så det er afgørende.

Annonce

Stor forskel

Idéen til at lade panten gå til det lokale børnehus fik Rikke Justesen udefra, hvor en anden by taget et lignende tiltag.


Det kan gøre, at der måske er nogle ting, vi ikke kunne før, som nu kan lade sig gøre.

Rikke Justesen, Foreningen Agerskov Børnehus


Pengene går til nye projekter og indkøb i børnehuset, og pengene gør en forskel.

- Det er ikke de vanvittigt store beløb, vi får derfra, men håndørerne kan gøre store ting. Det kan gøre, at der måske er nogle ting,  vi ikke kunne før, som nu kan lade sig gøre, fortæller Rikke Justesen og fortsætter:

- Eksempelvis er det i budgetterne ikke legetøj, der står øverst på ønskelisten. Det er pædagoger. Pengene fra panten kan dog hjælpe til, at vi kan købe nyt legetøj og virkelig glæde børnene.

Annonce

Hele byen er sammen

Rikke Justesen deler løbende på de sociale medier opfordringer om at bruge støtte-muligheden på pantmaskinen, og det bliver bemærket.

- Der er mange, der synes godt om det og deler opslagene. Det må være et udtryk for, at de kan lide idéen, melder hun.

I slutningen af juli gøres der status over panten til børnehuset.

Rikke Justesen tør endnu ikke at komme med et gæt på resultatet, men hun glæder sig over, at hele byen kan støtte et godt lokalt formål.

- Jeg tror, at det fylder meget, og mange vil gerne hjælpe byen på den måde. Det er en god måde at stå sammen på, slutter Rikke Justesen.

Efter den 31. juli er det ikke længere Agerskov Børnehus, pant-pengene bliver doneret til men derimod Agerskov Hallen, der kommer til at nyde godt af donationerne.

Sådan støtter du

Flaskeautomaten kan findes hos Spar-købmanden i Agerskov.

Når du har afleveret dine flasker, kan du trykke på en knap, der indikerer, at din pant doneres til Foreningen Agerskov Børnehus.

Beholdningen til Agerskov Børnehus tælles op den 31. juli 2020.

Annonce
Annonce
Digeposten

Pas på de små

Annonce
Annonce
Digeposten

Krav om mundbind måske på vej

Annonce
Forsiden netop nu
Digeposten

Her landede støtten

Annonce